Almost Irish - jyder med den irske lyd

Torsdag 24. september 2020 kl. 10:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Almost Irish - jyder med den irske lyd
Almost Irish

Haslev: For at markere, at Haslev Folk Club kan fejre 40 årsjubilæum i oktober, har de valgt at præsentere et af de allermest populære bands, der har optrådt på klubbens scene, nemlig Almost Irish.

Det sker fredag den 2. oktober kl. 20.00 i Kultunariet på Søndergade 12.
Disse gæve, jyske ungersvende, der lyder næsten irske, har ofte lagt stemmer og instrumenter til fornøjelige aftener i klubben.

Almost Irish er Rasmus Nielsen på bouzouki, cittern, 5-strenget banjo og sang, Alexander Nielsen på guitar, tin whistles og sang, Lukas Nielsen på violin, mandolin og sang og Jacob Nielsen på guitar, bones og concertina.

De fire brødre voksede op i Vestjylland, i et hjem, hvor forældrene ofte hørte irsk folkemusik på vinylplader. Da drengene blev gamle nok til det, blev de sendt i musikskole, så de kunne lære at spille.

De har turneret sammen som band siden 2002. I 2006 besøgte de første gang Haslev Folk Club og faldt straks i publikums smag, med deres virtuose musik og sang og deres charmerende fremtræden på scenen.

Bandet turnerer flittigt i Danmark og Tyskland og skulle have spillet på Skagen Festival her i sommer.

Denne koncert afholdes på Kultunariet, Søndergade hvor der er god plads til de 100 personer, som i skrivende stund er grænsen for forsamlinger.

Billetter via www.Haslev-Folk-Club.dk

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- To gange allehelgen
- Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads
- Tør du tage til Haslev på fredag?
- Bliver Haslev Danmarks smukkeste stationsby?
- OptikGalleriet åbner den nye butik næste torsdag
- Nyt spillertøj til Faxes U13
- Et liv med Kina - foredrag af Henrik Bjørn
- Verdens Gang: I alle de riger og lande...
- Peter Adolphsen fortæller om Rynkekneppesygen...
- Gå med til Sjællands højeste punkt
- Nu er veteranbussen blevet grundmalet
- Hygge og Kulturklubben må aflyse arrangementer
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst