Gode konservative aftryk på budget 2021

Onsdag 16. september 2020 kl. 14:25

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gode konservative aftryk på budget 2021
Allan Tirsgaard og Michael Christensen

Indlæg af:
Allan Tirsgaard
Røn Allé 2-4,
Haslev


Michael Christensen repræsenterede i mandags Det Konservative Folkeparti i budgetforhandlingerne i Faxe Kommune og udtaler:

Nogle af de væsentligste årsager til, at vi kan se os i budgetaftalen, er det fokus og løft vi lægger op til for vores skoler. Selv i en tid med lavere elevtal har vi fundet ekstra penge, både til specialområdet og den almindelige folkeskole. Skoleområdet er et af de områder, som absolut trænger til en styrkelse.

Jeg vil endvidere gerne fremhæve, at vi etablerer en pulje til understøttelse af lokale initiativer for at styrke turisme og erhverv i Faxe Kommune
Vi har også etableret en pulje på 4 millioner kroner i 2021 til at realisere energibesparelser i kommunale bygninger.

Det glæder mig, at vi også yderligere undersøger mulighederne for flere lokale, billetfrie busser i lighed med rute 266. Flere kommuner er netop kommet til den konklusion, at det er for dyrt at opkræve billetter og har omlagt lokale ruter til billetfri drift. Det er også med til at markere os som en progressiv og nytænkende kommune

På foranledning af Det Konservative Folkeparti afsætter vi nu konkret penge til etablering af motorvejsramper ved Ulse. Det er et vigtigt signal at sende til Christiansborg, at vi nu er klar til en videre dialog om disse ramper. Det er for os en vigtig sag, da det kan gavne hele udviklingen af både pendlere og erhvervsdrivende i den sydlige og østlige del af kommunen.

Vi vil gerne takke budgetparterne for at have en konstruktiv tilgang til problemstillingen for at sikre skolevejen (Bråbyvej/Køgevej) - Det var for os vigtigt, at sikkerheden kom først, og der bliver etableret lyskryds og sikre cykelstier med det samme.

Endvidere er vi glade for den balancerede løsning for ønsket om en omfartsvej fra Ny Ulsevej til Køgevej.

De oprindelige tanker, alene med at lede trafik rundt om byen, tæt på den nuværende bygrænse gav stærkt begrænset mulighed for udvikling af byen i dette område, samt store gener for beboerne op til den nye vej. Her er vi meget positive over den konstruktive tilgang, der har været for at ændre disse planer.

De planer, som er i spil, giver en markant bedre mulighed for at kunne nedbringe gener for beboerne omkring omfartsvejen, markant bedre mulighed for rekreative områder og ikke mindst en progressiv tilgang til byudviklingen i dette område. Her deltager vi gerne i de kommende drøftelser sammen med lodsejerne og interessenterne, så vi kan komme i gang med byudviklingen.

Til slut er vi også positive overfor tiltag som øget fokus og opsparing til en ny svømmehal.

Alle disse tiltag understøtter Det Konservative Folkepartis vision om at Faxe Kommune i fremtiden skal kunne håndtere en markant tilflytning. Vi skal være et sted hvor familier vælger os til pga. skoler, natur, fritid- og kulturtilbud.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
- Natur og turisme frem for vindmøller
- Lokallistens indflydelse på budget 2021
- De nødvendige omfartsveje i Haslev
- Gode konservative aftryk på budget 2021
- Budget 2021 - at turde tage ansvar
- Omfartsvej er hver en krone værd
- Omfartsvej er overflødig og spild af borgernes penge
- DF-ideologi eller snusfornuft?
- Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst