Omfartsvej er hver en krone værd

Mandag 14. september 2020 kl. 15:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Omfartsvej er hver en krone værd
Indlæg af:
Lars Folmann,
Byrådsmedlem,
Dansk Folkeparti i Faxe


Bestyrelsen i Socialdemokratiet i Faxe melder nu ud at en „Omfartsvej er spild af penge”. Næste samme melding kom socialdemokraternes borgmesterkandidat, Christina Birkemose (S) med på informationsmødet om den overordnede trafiksituation omkring Haslev d. 25. august 2020.

At socialdemokraterne nu er enige internt, gør det nemmere for mig, at stille jer alle til ansvar for det trafikkaos, som i med den tidligere borgmester Knud Erik Hansen i spidsen, er ansvarlige for på indfaldsvejene i den sydlige bydel. I det nære opland til Haslev er opført Nordeuropas største svineproduktion, som på 4 anlæg, tilsammen producerer 120.000 slagtesvin.

Derudover er over 3 tusind hektar agerjord i samme område, omlagt til gødskning med slam-affald fra Solrød biogasanlæg. Det var den tidligere socialdemokratiske borgmesters politik, at disse megaprojekter ikke skulle underkastes miljøvurdering, dette på trods af at loven påbyder dette. En meget stor del af en miljøvurdering, går ud på at klarlægge den trafikbelastning et projekt kan medfører.

Denne trafikbelastning med tunge vogntog, som transportere slam, foder og slagtesvin blev altså aldrig vurderet og der blev således heller ikke lavet foranstaltninger til at imødegå de udfordringer det ville give for nærmiljøet. Disse forhold er givet også medvirkende til, at vi måtte ud i en lang og dyr voldgift med vores asfalt-entreprenør og fra 2021 selv står med ansvaret for vores lokalveje.

At socialdemokratiet i samme udmelding påstår at byrådet „frit” kan forbyde tung trafik på Bråbyvej er direkte løgn, da det kræver accept fra den stedlige politimyndighed og derudover vejdirektoratet, hvis det vil påvirke trafikmønsteret på de omlæggende statslige veje. Mere usmageligt er det dog at stille borgerne i udsigt, at anlægs-pengene kunne bruges på en svømmehal, frem for at sikre bydelen og skolevejen mod den tunge trafik.

Set i lyset af, at næste år er valgår vil jeg vædde min venstre testikel på, at svømmehallen uanset omfartsvej eller ej, alligevel bliver projekteret af flertallet i næste års budgetaftale. At projekterer omfartsvejen nu, er rettidig omhu for byen, borgerne og almenhedens ve og vel. Socialdemokratiet kunne ved at støtte projektet, have rette op på tidligere tiders dårlige og uforståelige beslutninger.

Vi er mange der havde håbet, at generationsskiftet i socialdemokratiet ville flytte partiet fra den tunge og dødsyge kurs, som det gamle hold havde sat. At den nye borgmesterkandidat ender med at blive talerør for den gamle fløj, kommer nok bag på de fleste og at det ligefrem skulle være nødvendigt for den socialdemokratiske bestyrelse, at gå ud med et selvstændigt debatindlæg, der siger det samme som borgmesterkandidaten, understreger hvor vigtigt det er for socialdemokratiet at udvise en eller anden form for „enighed”, uanset hvor dum, uambitiøs og malplaceret den politiske udmelding om omfartsvejen var, på det upolitiske og borgerhenvendte informationsmøde.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
- Natur og turisme frem for vindmøller
- Lokallistens indflydelse på budget 2021
- De nødvendige omfartsveje i Haslev
- Gode konservative aftryk på budget 2021
- Budget 2021 - at turde tage ansvar
- Omfartsvej er hver en krone værd
- Omfartsvej er overflødig og spild af borgernes penge
- DF-ideologi eller snusfornuft?
- Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst