Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik

Torsdag 10. september 2020 kl. 13:23

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik
Indlæg af:
Louise Weinreich og Andreas Stefansen
Bråbyvej 25,
4690 Haslev


Det kan konstateres at der florerer en masse misinformation, når den tunge gennemkørende trafik der brager igennem „Byen i det Grønne” debatteres.

Trafikproblemerne på Køgevej, Bråbyvej og Molktesvej er anerkendt af de fleste og fakta er, at problemerne over de næstkommende år kun vil forværres, i takt med at trafikken, som følge af byudvikling, vil vokse. Det er indiskutabelt, som det også fremgår af diverse trafikanalyser, senest den fra februar 2020, at en forlængelse af Gisselfeldsvej er det der giver den absolut største reduktion i trafikken på de omtalte veje - og ja det er dyrt - og ja, der er nogle der får mere trafikstøj og andre får mindre trafikstøj, men kernen er, at der gentagne gange er opstået farlige situationer ved skolevejen op til Haslev Privatskole og Vibeengsskolen.

Når Lars Juul Andersen skriver i et indlæg „at udfordringerne kan løses for 15 millioner med nordvendte ramper” er dette direkte forkert. Hvis LJA havde ulejliget sig med at læse resultatet af den nyeste trafikanalyse, fremgår det at nordvendte ramper risikerer at flytte den tunge gennemkørende trafik til andre veje i Haslev by, hvorfor dette tiltag selvsagt ikke løser problemet, ligesom bump og cykelstier heller ikke vil kunne få trafikken udenom byen.

I omtalte trafikanalyse fremgår det, at en ny østlig ringvej i 2029 vil have en daglig belastning på 7.600 køretøjer og uden denne ringvej vil disse være tvunget igennem byen. Det fremgår også, at trafikken på de føromtalte veje, vil falde med 20-40% hvorfor dette unægtelig vil have en positiv betydning for trafiksikkerheden og i særdeleshed for vores børns skoleveje.

Men ak! Nu kan det læses at byrådspolitikker Nellie Bradsted også har fået resultatet galt i halsen og endda anser en trafikreduktion på op til 40% som „en relativ lille andel af den uønskede trafik”.

Det forventes af Byrådet, at de er indstillet på at træffe beslutninger, som tjener almenvellet og ikke enkeltpersoner eller grupper som kæmper for særinteresser. Her tænkes på de gode mennesker på Bregnevang, som Lars Juul Andersen er en del af.

Det er absolut fair og forståeligt at Bregnevang Gruppen argumenterer for deres sag, men det kunne være ønskværdigt om argumenterne var lidt mere lødige og at de ikke fremturer med at „naturen lider overlast” eller at man „ødelægger et herregårdlandskab”.

Vi taler altså om at placere en vej på en bar hvedemark, som kun få huse har udsigt til, og vel at mærke en vej i behørigt afstand fra fællesarealet langs Bregnevang. En vej som for øvrigt har været planlagt i over 40 år. Vi kan som en ønsket „ressourcestærk tilflyttende børnefamilie” afsløre overfor Nellie Bradsted, at det ikke var grundet Bregnevangens smukke fælles arealer, at vi flyttede til byen.

Det fremgik af borgermødet at forskellige partier var direkte imod eller forbeholdne overfor Gisselfeldtvejs forlængelse. Men hvordan vil politikerne så få den tunge trafik udenom byen og øge trafiksikkerheden for rigtig mange af Haslevs skolebørn? Børn som ingen stemmer har, da de ikke har samme forudsætninger for at danne foreninger, møde talstærkt op til borgermøder, skrive læserindlæg og debattere på Facebook.

Dansk Folkeparti har meldt klart ud at en ringvej er helt nødvendig. De Konservative vil se på en overordnet plan for trafikafviklingen i Haslev, det lyder jo ikke ufornuftigt, men hvad der tænkes på og hvad tidshorisonten er, står hen i det uvisse. Så kære politikere i byrådet. Hvis ikke en ringvej, som åbenlyst er den eneste løsning på at få den tunge gennemkørende trafik udenom vores by, hvad vil I så? Problemet forsvinder jo ikke af sig selv.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
- Natur og turisme frem for vindmøller
- Lokallistens indflydelse på budget 2021
- De nødvendige omfartsveje i Haslev
- Gode konservative aftryk på budget 2021
- Budget 2021 - at turde tage ansvar
- Omfartsvej er hver en krone værd
- Omfartsvej er overflødig og spild af borgernes penge
- DF-ideologi eller snusfornuft?
- Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst