DF er ikke imod nordvendte ramper

Onsdag 9. september 2020 kl. 10:28

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

DF er ikke imod nordvendte ramper
DFs byrådsgruppe: Eli Jacobi Nielsen, Lars Follmann, Bente Abrahamsen og Steen Petersen

Indlæg af:
Dansk Folkepartis
byrådsgruppe i Faxe


7 minutter, om at misforstå et projekt!

Dansk Folkeparti er ikke i mod nordvendte ramper på motorvejstilkørslen ved Nielstrup! Vi er heller ikke i mod at „Rute 54” mellem Rønnede og Næstved bliver erstattet af en motorvej eller at den nye „Stevnsvej” bliver bygget. Men det er Dansk Folkepartis overbevisning at disse projekter ikke skal finansieres med kommunale kroner.

Det som Dansk Folkeparti arbejder for er, at den tunge trafik skal væk fra det sydlige bycentrum i Haslev herunder Køgevej, Bråbyvej og Moltkesvej til Gisselfeldvej.

Derfor har vi i 2019 forhandlet os frem til en aflastning af bydelen ved, at projekterer en vejforbindelse mellem Ny Ulsevej og Køgevej. Det også denne løsning som den store trafikanalyse fra 2015 udpeger som den rigtige for at aflaste Haslev by.

I 42 år har der været udlagt en vej øst om Haslev, som i takt med byens og trafikkens udvikling kunne opføres i god ro og orden, når nødvendigheden og tiden til omlægning kom.

Tiden er kommet nu. I takt med erhvervsudviklingen i kommunen af f.eks. svineproduktion og overgang til gødskning med slam fra biogasanlæg, er lastvognstrafikken steget markant. Vi ønsker i Dansk Folkeparti at denne tunge trafik ledes udenom bycentrum, til gavn, glæde og sikkerhed for dem som bor og opholder sig i området, samt for de mange skolebørn og øvrige bløde trafikanter som benytter disse, nu tungt belastede veje vi nævner.

I Dansk Folkeparti lytter vi altid til borgerne, men vi prioriterer også initiativer som gavner almenheden i kommunen. Byplanlægning er ikke nogen nem disciplin, slet ikke den del der handler om trafikal infrastruktur, men i dette tilfælde er vi ikke i tvivl, lastbilerne skal ud af byen, så risici, støj og dieselos minimeres og dette forhold kan end ikke nord-, øst- eller vestvendte ramper ved afkørsel 36 afhjælpe.

Alle vil få rig lejlighed til at blive hørt når offentlighedsfasen omkring projektet starter op og vi vil lytte til alle forslag der kan forbedre projektet, men at tro de nordvendte ramper kan afhjælpe de problemer vi beskriver her, er der ikke fagligt grundlag for.

Vi bekymrer os ikke om at Hr. og Fru Haslev kan nå motorvejen på 7 minutter, men om Hr. og Fru Haslevs børn kan sendes i skole og i byen, uden at skulle udsættes for en risiko fra tung, massiv og uvedkommende trafik i Haslevs indre bydele.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
- Natur og turisme frem for vindmøller
- Lokallistens indflydelse på budget 2021
- De nødvendige omfartsveje i Haslev
- Gode konservative aftryk på budget 2021
- Budget 2021 - at turde tage ansvar
- Omfartsvej er hver en krone værd
- Omfartsvej er overflødig og spild af borgernes penge
- DF-ideologi eller snusfornuft?
- Sikker skolevej: Ud med den tunge trafik
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst