Skal der være solceller ved Faxe Fjernvarme?

Tirsdag 8. september 2020 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Skal der være solceller ved Faxe Fjernvarme?
Det er på området bag flisværket man påtænker at opføre solceller

Faxe Fjernvarme har netop gennemført den ordinære generalforsamling. Det blev muligt at holde en fysisk generalforsamling, efter at have været forhindret i det hele sommeren på grund af Corona-periodens forsamlingsforbud.

Der var opfordret til at deltage i størst mulig udstrækning, fordi bestyrelsen havde et vigtigt forslag til godkendelse på generalforsamlingen.

Bestyrelsens forslag gik ud på at anvende lige knapt 100.000 kr. til at få udarbejdet et projektforslag for et stort solvarmeanlæg og et lokalplanforslag for området.

Hvis det bliver aktuelt, skal solvarmeanlægget placeres på marken imellem flisværket på Schiølervej og Schiølergården. Projektforslaget skal forelægges for en generalforsamling, for at få godkendelse til at iværksætte selve projektet.

Der var fuld tilslutning blandt de fremmødte til dette initiativ med et projektforslag, som nu snarest muligt skal igangsættes. Det er forventningen, at prisen for solvarme vil være den samme som for varme produceret på flis.

- Hvis vi kan etablere et sådant solvarmeanlæg, vil vi kunne forlænge levetiden på fliskedlen med 10 år eller mere, vi får taget højde for forventede afgifter på biomasse, vi sikrer en fortsat stabil varmeforsyning, vi vil kunne fastholde de meget lave priser, og vi bliver meget mere „grønne”, siger bestyrelsesformand Mogens C. Pedersen.

Desværre er leverancerne af overskudsvarme fra Faxe Kalk stærkt vigende. Det er et stort problem for Faxe Fjernvarme, når Faxe Kalk udfører det årlige store vedligehold på fliskedlen. Hvis Faxe Kalk ikke kører, skal man bruge naturgas på Knudsvej-centralen. Og det er rigtig dyrt.

- Med et solvarmeanlæg, vil vi få god og billig varme stort set hele sommeren og i overgangsperioderne forår og efterår, fortæller formanden.

Der var afstemning om bestyrelsesposter, som var på valg, så der blev gennemført en skriftlig afstemning.

Den nye bestyrelse består herefter af Mogens C. Pedersen, formand, Kim Steen, næstformand, Rene Tuekær, Joan Rasmussen, Peder Grønkjær Svendsen (varmeaftager), Erling Stengaard Jensen og Bente Abrahamsen, kommunerepræsentant.

Faxe Fjernvarmeselskab er den 8.-billigste fjernvarmeleverandør blandt alle varmeforsynings selskaberne i Region Sjælland, Hovedstaden og Bornholm.

Den samlede årlige varmepris for et standardhus på 130 m2 med et energiforbrug på 18,1 MWh er kun 11.961 kr.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
- Når bibelen er bedst
- Nej til skattenedsættelse
- Høstgudstjeneste i Teestrup - og fest på Troelstrupgård
- Tag med på vandretur i Kalkens Rige
- Nedlukning var ikke skidt for alle
- Bankoaften til fordel for Café Paraplyen
- Foredrag om fremtiden med covid-19
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst