Nørklerne: skønt endelig at mødes igen

Onsdag 9. september 2020 kl. 09:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lissi, Karen og Birgit ved det meget lange bord fyldt med gode ting som nørklerne har strikket siden nedlukningen af Danmark

Kongsted: Snakken går lystigt. Der er kaffe i kopperne. De hjemmebagte boller og den hjemmelavede æblekage nydes - mens strikkepindene hviler lidt.

Haslev-Faxe Posten kiggede indenfor i Dalgården i Kongsted, for at hilse på Røde Kors Nørklerne, som samles den første torsdag i hver måned.

Eller samledes - er nok det rette ord, for martsmødet var kun lige overstået, så lukkede Danmark ned, og dermed var de månedlige hyggelige sammenkomster ikke længere tilladt - så der var meget at snakke om, da nørklerne endelig kunne mødes torsdag i sidste uge.

Men selv om de fysiske møder ikke har kunnet finde sted, har nørklerne ikke ligget på den lade side. De har alle strikket på fuld kraft, og noget af det de har strikket - og syet - siden marts lå i store bunker på et meget langt bord.

Her var der undertøj, bluser, sokker, halsedisser, tæpper og meget andet som bliver kørt til et af Røde Kors’ lagre som bringer de mange gode ting ud til mennesker der har behov for det - i Danmark og det store udland.

Der var også en helt masse bamser - og dem får børn fra katastrofe - og krigsområder udleveret, så de har noget at trøste sig med.

Der er omkring 25 nørklere i Røde Kors i Rønnede - så der skal meget garn til. Derfor vil nørklerne blive meget glade, hvis nogen har garn til overs - garn som de vil donere til det gode formål.

Og selv om mange kommer med garn, så er det ikke nok til den store produktion. derfor er der også nogle der syr nogle meget flotte indkøbsposer, som sælges i Røde Kors-butikken i Faxe - og så kan der købes garn til nørklerne.

Hvis man vil donere garn til nrøklerne, er man meget velkommen til at ringe til Lissi Jensen, der har været leder af gruppen i mange år. Hun træffes på nummer 4023 0908 - men man kan også møde op i Dalgården den første torsdag i måneden mellem kl. 14 og ca. 16.30 - både for at aflevere garn, og for at være med i strikkefællesskabet med det gode formål.

Landaindsamling
Det er også Lissi Jensen der står for Røde Kors landsindsamling i Rønnedeområdet. Landsindsamlingen foregår den 4. oktober, og der er brug for mange indsamlere, fortæller hun.

Så hun hører meget gerne fra dig, hvis du vil bruge et par timer i en god sags tjeneste den 4. oktober.Ring til Lissi på 4023 0908.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Almost Irish - jyder med den irske lyd
- Bog om Veteranbussen præsenteres
- Racercyklerne sættes væk - mtb’erne støves af
- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
- Fruervangs Blomstermark flottere end nogensinde
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst