Carla & far - koncert for de små og deres forældre

Mandag 7. september 2020 kl. 10:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Carla & far - koncert for de små og deres forældre
Mød Carla & far på Faxe Bibliotek søndag den 13. september kl. 11.00.

Carla & Far er en eventyrlig koncert for de 3-8-årige og deres forældre. Carla, Far og den blå elefant Baba spiller og synger det bedste, de har lært. De optræder både med egne sange og andres sange, som de holder af.

Undervejs i koncerten er der stor brug for hjælp fra publikum til alt fra hvalsang og spøgelseslyde til flyvedans og trøstepusteri. Og måske kan koncerten inspirere til tanker som: „Hvis hende pigen på scenen kan, så kan jeg måske også?”.

Syng og dans med

Oliver Nani er kunstner, foredragsholder, lærer, musiker og far. Sammen med sin 6-årige datter Carla optræder han med børnekoncerter fulde af musik og sang.

I de fleste sange er der elementer af interaktivitet - syng med, dans med og så videre. Formålet med koncerterne er at give børnene en eventyrlig og nærværende musikoplevelse og inspirere dem til selv at spille musik. Håbet er også at inspirere forældre til musikalsk samvær med deres børn.

Koncerten er støttet af Kulturministeriets „Pulje til kunstneriske sommeraktiviteter”. Den finder sted søndag den 13. september kl. 11.00-11.45 på Faxe Bibliotek, Rådhusvej 4, Faxe. Det er gratis at få en billet - bestil den på www.faxebibliotek.dk

Der er et begrænset antal pladser, idet vi tager hensyn til de gældende retningslinjer for forebyggelse af corona-smitte.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
- Fruervangs Blomstermark flottere end nogensinde
- Nyt liv i Gitterly i Haslev
- Stor jubilæumskoncert i Haslev på søndag
- To nye medarbejdere i Fashion Care
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst