5 + 1 grafikere udstiller i Rollosalen i Faxe

Mandag 31. august 2020 kl. 10:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

5 + 1 grafikere udstiller i Rollosalen i Faxe
Værk af Tine Meyer

Faxe: Fra den 4. til den 28. september kan man i Rollosalen ved Faxe Bibliotek se en udstilling af gruppen „5+1 grafikere”.

De fem billedkunstnere Birgit Brænder, Tine Meyer, Elsebeth Møller, Anne Birkholt Nielsen og Torben Søborg bor alle i Faxe Kommune og alle er medlemmer af grafisk værksted \ NÆSTVED, og de har alle udstillet sammen flere gange før i Rollosalen, på Haslev Bibliotek og i GrafikGalleriet i Næstved.

Som gæst er denne gang inviteret Anders Lund Hansen fra Næstved. Han er medlem af gruppen Indigo og er den, der har stået for vejledning, opbygning og udbygning af grafisk værksteds computer-afdeling for digitalbearbejdet grafik.

Birgit Brænder udstiller fotografik med fuglemotiv, udarbejdet på baggrund af tuschtegning. Fuglemotivet har hun genopdaget, da hun under oprydning i sit atelier genså en række 30 år gamle værker.

Overskriften til Tine Meyers værker er „Fotografens fejlskud fra storbyen Shanghai - et motiv i opløsning”. De er en leg med fotos, som man normalt ville kassere, da de enten har forkert belysning, er rystede eller uskarpe.

Flere af dem er vendt fra positiv til negativ, og alle er sort/hvide, hvilket er med til at skabe et stemningsfuldt og drømmeagtigt udtryk. De må, siger hun, gerne ses i den kontekst, at vi lever i en verden i forandring, hvor noget må forsvinde og viskes ud for at nyt kan opstå.

Elsebeth Møller udstiller litografier/stentryk. De tre første er gamle stentryk, som er skåret i strimler og derefter flettet vilkårligt sammen igen til tre nye selvstændige og unikke billeder.

Anne Birkholt Nielsen udstiller monotopier. Hun beskriver dem således:
- Efter sansninger og rå skitser i naturen drager jeg mod grafisk værksted. Med kombinationer af ca. 40% forberedthed og 60% åbent sind begynder arbejdet på min plade. Via farverne. Gennem hånden. Bedømt af synet. Meget ligger fast, men ikke alt. Noget ekstra sker i pressen. Det er der, hvor tilfældets gave nogle gange viser sig, når plade og papir mødes under selve trykket.

Torben Søborg arbejdede i 1980-90’erne med videokunst, og hans værker tager denne gang udgangspunkt i computerbearbejdede stilbilleder fra hans video Giardino Magico - den magiske have - som er optagelser fra det gamle paradehus på Gisselfeld, før det blev renoveret.

Anders Lund Hansen udstiller et linoleumstryk og seks digitalt bearbejdede værker med udgangspunkt i fotografier.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
- Når bibelen er bedst
- Nej til skattenedsættelse
- Høstgudstjeneste i Teestrup - og fest på Troelstrupgård
- Tag med på vandretur i Kalkens Rige
- Nedlukning var ikke skidt for alle
- Bankoaften til fordel for Café Paraplyen
- Foredrag om fremtiden med covid-19
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst