Chuck Brodsky vender tilbage til Haslev

Fredag 4. september 2020 kl. 10:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Chuck Brodsky vender tilbage til Haslev
Chuck Brodsky giver koncert i Haslev

Haslev Folk Club: Chuck Brodsky vender endelig tilbage i Haslev. Det sker fredag den 11. september kl. 20 i den store sal på Haslev Bibliotek.

Flere af klubbens medlemmer har efterspurgt et genhør med Chuck Brodsky, så klubben er glade for at kunne præsentere ham som første kunstner i efterårssæsonen. Og som første kunstner, når nu Haslev Folk Club også åbner for koncerter igen.

Chuck Brodsky er en af USA’s fineste nulevende sangskrivere og en formidabel musikalsk historiefortæller, der med en tør og skarp (ofte sort) humor og en underliggende varme og medfølelse skildrer almindelige mennesker, der blot forsøger at komme gennem dagligdagen med lidt værdighed.

Han skriver stærke, sjove og ærlige sange med enkle og iørefaldende melodier, som rammer plet hos lytteren. Og hans sange evner at få publikum til at trække på smilebåndet eller sidde med en klump i halsen - nogle gange begge dele samtidig.

Temaerne i sangene spænder bredt, fra Facebook til Holocaust, men Chuck har en særlig forkærlighed for baseball og skriver ofte sange om en lang række af baseballverdenens farverige personer og deres historier - som selv folk uden begreb om den amerikanske nationalsport kan fascineres af. Chuck Brodsky har udgivet 11 studioalbummer og et dobbelt livealbum. Hans seneste udgivelse er „Them and Us” fra marts 2018.

Chuck Brodsky er meget glad for at spille i Danmark, og har bl.a. optrådt på Tønder Festival flere gange - senest i 2014.

Koncerten afholdes i Haslev Biblioteks store sal, hvor man med kommunens hjælp følger alle retningslinjer for at minimere smitterisikoen. Klubben sørger for, at der er god plads imellem publikum, og der vil være hånddesinfektionsdispensere i lokalerne. Så kom trygt til koncert i Haslev Folk Club.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Haslevs jubilæumsfest 4. oktober gennemføres ikke
- Faxe Ladeplads Idrætsforening modtager 310.000 kr. fra Nordea
- 189 km/t på Vordingborgvej
- Kom direkte ind fra gaden og bliv døbt...
- Rundtur i Haslev med telefon og QR-koder
- Når bibelen er bedst
- Nej til skattenedsættelse
- Høstgudstjeneste i Teestrup - og fest på Troelstrupgård
- Tag med på vandretur i Kalkens Rige
- Nedlukning var ikke skidt for alle
- Bankoaften til fordel for Café Paraplyen
- Foredrag om fremtiden med covid-19
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst