Læserbrev:

"Spar på skinnerne, og giv os skilte"

Torsdag 30. juli 2020 kl. 13:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst


Niels Olsen var ved at græde, da han endelig fik hjælp af en sød kvinde til at finde det rette tog. Han fortæller her, hvorfor han mener, der mangler skilte på stationerne.

Læserindlæg:
Niels Olsen
Søvej 2
Faxe Ladeplads
togpassager

Niels Olsen skriver som introduktion til sit indlæg: Jeg har været på tur med futtoget. Måske vil mange kunne genkende sig selv og derfor ikke være spor flove over, at de hellere måtte tage en taxa.


Har just været på mit livs rejse.Det var ikke med kameler eller på æselryg gennem Sahara, men med tog fra Rødovre på Københavns Vestegn til Faxe Ladeplads. Desværre har tog den dårlige vane at køre på spor, men hvilket spor, ikke spor let at finde ud af for en hjemmeboende bonderøv som mig.
Først kunne jeg ikke finde ud af om jeg fra Rødovre station, hvortil min datter omsorgsfuldt havde ført mig ved hånden, skulle køre S-tog mod Høje Tåstrup eller Farum for at komme til Danshøj, ja min kære datter havde instrueret mig meget fint. Desværre var der ikke spor af oversigt på stationen, som kunne fortælle mig spor om togenes retninger med mellemstationer.

Næstekærlig hjælp

Nå lidt næstekærlig hjælp senere sad jeg i det rette tog på det rigtige spor og kom til Danshøj, hvor jeg skulle finde sporet, ikke til Oregon, men til Ny Ellebjerg. Igen spørge jeg måtte både til højre og venstre, og folk er da søde nok. Dog var det ikke kun mig, men også andre, der lignede idioter, som lige var landet fra månen i en verden uden spor af retvisende skilte.
Det lykkedes dog. Jeg kom helskindet til Ny Ellebjerg, hvor mareridtet gentog sig, thi hvor er dog sporet til Køge. Løbe lidt frem og lidt tilbage. Spørge og spørge. Endelig én, der så ud til at vide besked: Derhen for enden af perronen, og så er der vist en trappe til den høje bane. Igen var jeg på sporet ikke mod Eldorado, men noget meget bedre, nemlig mod Køge, thi et venligt rulleskilt lovede mig et tog om fem minutter.
Det var søndag, så toget stoppede et utal af gange, men den, der ager med stude, kommer som bekendt også med.

Grisen var væk

Da jeg endelig stod i Køge følte jeg mig tryg, på hjemmebane, men jeg blev klogere, det gjorde jeg sandelig! Da jeg for et par år siden foretog en lignende rejse, fandt jeg grisen til ladepladsen ved at gå ned ad en trappe, til venstre ad en tunnel og så op ad en anden trappe. Lang næse, intet spor af Faxe grisen. Tilbage til forpladsen, hvortil S-toget havde bragt mig. Her fandt jeg et fint IT-skilt, hvor jeg læste om tog til ladepladsen 13.08, men intet spor af information om, hvilket spor der ville føre min lille gris til hjemmet.
Spørge i Seven Eleven. Sød pige slog op på sin smarte phone. Spor fem. Ellevild købte jeg både spise- og drikkelige sager og så mig forventningsfuldt om efter et skilt, der pegede mod spor fem og igen – himmelfalden – konstaterede jeg, at spor fem nok var solgt på et loppemarked, fordi lokalbanen skal spare op til helt nye spor, skinner altså.
Spørge ham og spørge hende og så den rette vej. Sandelig! Sandelig! Siger jeg Eder, at glæden sang i sjælen, da mine øjne skuede et tog med påtegningen Faxe Ladeplads godt skjult længere ude.
Hu og hej til den kære gris, men nu skreg rejsekortet på et tjek-ind.
Igen var jeg tabt bag af flere vogne. Gloede både hid og did, løb tilbage til Seven Eleven, men fandt ikke spor af tjek-ind-automat, der havde gyldighed mod ladepladsen. Igen til toget, som jeg ikke turde bestige uden gyldig rejsehjemmel.

Jeg var ved at græde

Var ved at græde, da en sød togrevisor-dame med behørig corona beskyttet plastik-hånd fattede både min fortvivlelse og min højre arm. Hun førte mig hen til automaten med det blå lys godt skjult bag en søjle, men den sagde dog det rette pling. Jo jeg nåede faktisk toget i god tid, og det var godt, thi om søndagen går det jo kun en gang i timen, men det var ikke Lokalbanens skilteskov, som havde æren.

Ikke alene om problemerne

Meget apropos kom et andet senilt fjols også rendende med tvivlen malet i ansigtet. Han skulle til Rødvig og en hjælpsom sjæl havde sagt, at han bare skulle tage grisen til Faxe Ladeplads. Det forstod han ikke spor af før min søde togrevisor havde forklaret ham, hvad man burde kunne læse med stor skrift på IT-skiltet med afgange: Tag grisen til Ladepladsen, stå af i Hårlev, og du finder en anden gris til Rødvig.

Giv os skilte

Spar på skinnerne, og giv os skilte. Ser ikke spor af grund til, at lokalbanen skal efterabe Bane Danmark i skilteløshedens armod.
I parentes bemærket har jeg kunnet finde ud af både S og UBahn i Berlin og Metro i Paris, måske kunne rette vedkommendelære noget, men de kan vel hverken tysk eller fransk.


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udstilling, bogudgivelse og farlige drømme i Haslev
- Sommervejr giver travlhed på strandene
- Musikken var for høj, så politiet tog anlægget og ringede til forældrene
- Så er det sidste chance: Bor du i Årets Landsby?
- Spøgelsesbilist blev varetægtsfængslet
- Spøgelsesbilist på motorvejen var fuld
- Mød Børns voksenvenner i Haslev Bio
- Tag på udflugt og se gamle høstmaskiner
- Længe undervejs, men nu indvies fredsrelieffet
- Forsvarsbrødrene inviterer på tur Møn og Masnedø
- "Spar på skinnerne, og giv os skilte"
- Viktor Haugshøj Jensen udstiller på Haslev Bibliotek
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst