Mathias tændte for længe ventet lyskryds i Dalby

Tirsdag 28. juli 2020 kl. 15:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mathias tændte for længe ventet lyskryds i Dalby
Projekttekniker Mathias Olsen tændte for lyskrydset. Foto: Per Sand

Mathias tændte for længe ventet lyskryds i Dalby
Lyskrydset i Dalby blev tændt ved middagstid tirsdag. Foto: Per Sand
Dalby: Så kom der lys i det nye lyskryds, hvor Karisevej og Vordingborgvej mødes i Dalby. Omkring middagstid tirsdag lyste de indtil da slukkede lys op i rød, gul og grøn, da projekttekniker Mathias Olsen fra Swarco Danmark forbandt de rette ledninger i elskabet ved krydset.

- Du kan næsten se, at det ikke bare er en enkelt ledning, sagde Mathias Olsen og nikkede fra sin firmabil, hvor han sad og arbejdede med en computer, over mod elskabet, der var fyldt med ledninger.
Over middag fungerede krydset normalt, og Mathias Olsen arbejdede med at sørge for de sidste detaljer. Lyskrydset er intelligent, så det tilpasser sig trafikken.
Arne Rohde er tidligere viceborgmester og formand for teknisk udvalg for Radikale Venstre, og han bor i et hus lige op til det nye lyskryds. Han har kæmpet i 40 år for at få et lyskryds.
- Der er sket så mange ulykker der. Nogle år var der 10-15 ulykker, fortæller han.
Da det ikke lykkedes ham som politiker at sikre et lyskryds i Dalby, fortsatte kampen fra 2015 i Dalby og omegns borgerforening.
Eli Jacobi Nielsen fra Dansk Folkeparti gik videre med Dalby-borgernes sag.
- Det var undertegnede, der på vegne af Dansk Folkeparti bragte det op på budgetforhandlingerne sidste år, og der var bred tilslutning, siger Eli Jacobi Nielsen.
Han vil gerne tilskrive tilslutningen til et nyt lyskryds sine egne retoriske evner, siger han med smil i stemmen, men samtidig fremhæver han, at der er mange gode argumenter for et lyskryds, som alle kan blive enige om: Mindre kø fra Karisevej og dermed mindre udstødning fra biler i tomgang, og ikke mindst færre ulykker.
- Folk i området ved, at der ofte holder en bil med buler og politibånd i det kryds, fordi folk forsøger at nå ud fra Karisevej på Vordingborgvej mellem to biler. Jeg tror, der er rigtig mange pendlere, som vil blive glade for, at der nu er kommet et lyskryds, siger Eli Jacobi Nielsen.


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Vigtigt med en mandegruppe
- Østskolen får ny skoleder
- Superhelte og skurke indtager kirken
- Klinik Hindborg nu i større og flotte lokaler
- Benny fra Olsen Banden styrer jubilæumskøen
- Donationer muliggør en Gapahuk på Svalebækgård
- Gratis vaccination mod influenza og lungebetændelse til alle over 65 år
- Haslev Torvedag aflyst
- Mogens Lykketoft holder foredrag i Haslev
- Hr. Skæg, Onkel Reje, Motor Mille og Valdemar fra Terslev
- Fællesskab, venner og gode oplevelser i 60 år
- Foredrag og musikudgivelse
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst