Faxe Musik klar med sommeraktivitet for børn

Mandag 27. juli 2020 kl. 10:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Børnene får mulighed for at spille på nogle af de plastikinstrumenter, som Leif Brodthagen og Bruno Andersen fra Faxe Musik her checker op på. (Foto: Bruno Andersen)

Spil på sjove musikinstrumenter: Faxe Musik klar med spændende sommeraktivitet for børn - helt gratis endda.

Et musikinstrument behøver ikke altid være meget fint og kostbart. Man kan faktisk spille på alt, der kan give lyd fra sig og endda lave sit eget musikinstrument. En simpel plastikslange kan blive til en fløjte - eller til et horn, hvis man sætter en kaffetragt i enden på den. Et sugerør kan komme til at lyde som en obo eller fagot. Kun fantasien sætter grænsen.

Faxe Musik indbyder nu en sommerferieaktivitet, hvor børn kan komme og lære nogle af de grundlæggende principper om musik og rytme. De får også mulighed for selv at prøve at spille på et instrument og lave små stykker musik blandt andet som underlægning til en dukketeaterforestilling.

Erfarne musikere fra Faxe Blæserne, som er en del af Faxe Musik, står for instruktionen og det bliver rigtig sjovt, lover formanden Bodil Holme, som mener, det er en god idé at starte i en tidlig alder, hvis man vil lære at spille musik.

Man behøver ingen forkundskaber for at være med i aktiviteterne. De foregår på en simpel måde, så alle kan følge med. Blandt andet skal børnene lære at marchere i takt for at forstå, hvad rytme er.

Arrangementet finder sted på SFO Solhøjen, Gl. Strandvej 2 i Faxe tirsdag den 4. og onsdag den 5. august fra kl. 9-13,30. Den første dag er for SFO-børnene, mens onsdagen er for alle fra syv år og opefter. Der er højst plads til 20 børn, så deltagerne vil blive udvalgt i den rækkefølge, de melder sig.

Tilmelding kan ske enten ved at kontakte formanden på mail, formand@faxemusik.dk eller på tlf. 21 85 86 29. Efter tilmelding vil børnene få nærmere besked om arrangementet. Seneste tilmelding er søndag den 2. august.
Sommerferieaktiviteten støttes af Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spøgelsesbilist på motorvejen var fuld
- Mød Børns voksenvenner i Haslev Bio
- Tag på udflugt og se gamle høstmaskiner
- Længe undervejs, men nu indvies fredsrelieffet
- Forsvarsbrødrene inviterer på tur Møn og Masnedø
- "Spar på skinnerne, og giv os skilte"
- Viktor Haugshøj Jensen udstiller på Haslev Bibliotek
- Mænds Mødesteder genåbner efter lang corona-pause
- Politiet beslaglagde 24-årigs bil
- Stor donation fra Carglass til Faxe Røde Kors
- Verdens Gang: Jeg er krænket, altså lever jeg...
- Haslev Station genopføres - i miniformat (Video)
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst