Sejlklubben indgår sponsoraftale med OK

Onsdag 15. juli 2020 kl. 09:04

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sejlklubben indgår sponsoraftale med OK
Et nyt sponsorsamarbejde er indgået mellem Fakse Ladeplads Sejlklub og energiselskabet OK

Fakse Ladeplads Sejlklub kan se frem til støttekroner via en sponsoraftale med energiselskabet OK.

Klubbens medlemmer ligger hovedsageligt i aldersgruppen 45 til 70 år, men det er meningen at nogle af de forhåbentligt mange sponsorkroner skal gå til ungdomsafdelingen.

- Ungdomsafdelingen har planer om at tage på en længere tur, og så har vi planer om at øge mængden af klubaktiviteter generelt, siger Troels Christensen, der er leder for ungdomsafdelingen i klubben.

- Udover at styrke mængden af klubaktiviteter, så håber vi, at den økonomiske støtte kan være med til at forbedre materiellet i klubben. Vores undervisningssejlbåd er en af vores store, faste udgifter, så her vil en portion støttekroner også være kærkomment, siger han.

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Fakse Ladeplads Sejlklubs sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte sejlerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.

OK er med på banen, når flere af Danmarks bedste sportsudøvere kæmper for guld. Men støtten går ikke kun til eliten. I en lang årrække har OK støttet lokalsporten, da virksomhedens tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet. Derfor er det naturligt for OK at støtte lokalsporten.

- Lige nu har flere end 1.800 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Slåskamp på Vinkældertorvet
- Find en nisse og tag den med hjem i varmen
- Eventyr og musik gik hånd i hånd
- Flugtbilist varetægtsfængslet
- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet