Glade børn i vandet...

Onsdag 15. juli 2020 kl. 09:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Der blev leget og pjattet

Haslev Svømmeklub bød velkommen til 62 glade børn, der deltog i Aqua Camp i den første uge af sommerferien.

Aqua Camp, der arrangeres i samarbejde med Rema 1000 og Dansk Svømmeunion, var en stor succes, og den gentages i den sidste uge af skolernes sommerferie.

Den første mandag i skoleferien troppede 62 forventningsfulde børn i alderen 7-12 år op i Haslev svømmehal for at deltage i en uges Aqua Camp, arrangeret af Haslev Svømmeklub.

Ugens aktiviteter bød blandt andet på Mindfullness, sjove aktiviteter på land, leg i vandet og selvfølgelig en masse svømning under kyndig vejledning af svømmeklubbens dygtige instruktører.

Faxe Kommune har i år givet svømmeklubben et tilskud til sommeraktiviteter for børn, så deltagelse i Aqua Campen var gratis for børnene, der var opdelt i grupper, og retningslinjerne for Covid-19 blev overholdt i samarbejde med svømmehallens personale.

Aqua Camp gentages i uge 32

Den populære Aqua Camp gentages i år i uge 32, der er den sidste uge af skolernes ferie. Der er stadig enkelte ledige pladser og tilmelding skal ske via Haslev svømmeklubs hjemmeside.

Som ved den første Aqua Camp har Susanne Schultz, der er leder af svømmeskolen i Haslev Svømmeklub, et team af dygtige instruktører, der vil tage sig af børnene med sjove aktiviteter, både i vandet og på land.

- Fra svømmeklubben side er vi utroligt glade for at kunne bidrage til at gøre sommerferien lidt sjovere i år, hvor mange har fået aflyst eller ændret deres sommerferieplaner på grund af Corona, siger Jesper Kongstad, der er formand for Haslev Svømmeklub.

Glade børn

Kravet for at deltage i Aqua Camp er, at man er 7-12 år og kan svømme 2 baner i det store bassin, eventuelt med bælte.

- Vi har haft en masse glade børn, nogle kender vi i forvejen, andre var nye i Haslev Svømmeklub, siger Susanne Schultz, der arrangerer de to Aqua Camps.

- Alle er meget velkomne, uanset om de i forvejen er medlemmer af svømmeklubben eller ej, og vi har til de børn, der ønskede det, givet en anbefaling på hvilket svømmehold, de kan tilmelde sig i den kommende sæson, fortsætter Susanne Schultz.

Sæsonstart i august

Sæson 20/21 starter i Haslev Svømmeklub mandag den 24. august for børn i svømmeskolen og voksne i mortionsafdelingen. Der er stadig ledige pladser på en del hold, og tilmelding for nye og tidligere svømmere skal ske via Haslev svømmeklubs hjemmeside www.haslevsvoemmeklub.dk.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spøgelsesbilist på motorvejen var fuld
- Mød Børns voksenvenner i Haslev Bio
- Tag på udflugt og se gamle høstmaskiner
- Længe undervejs, men nu indvies fredsrelieffet
- Forsvarsbrødrene inviterer på tur Møn og Masnedø
- "Spar på skinnerne, og giv os skilte"
- Viktor Haugshøj Jensen udstiller på Haslev Bibliotek
- Mænds Mødesteder genåbner efter lang corona-pause
- Politiet beslaglagde 24-årigs bil
- Stor donation fra Carglass til Faxe Røde Kors
- Verdens Gang: Jeg er krænket, altså lever jeg...
- Haslev Station genopføres - i miniformat (Video)
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst