Passage af sporene ved Haslev Station skal altså forbedres betragteligt

Onsdag 15. juli 2020 kl. 08:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Passage af sporene ved Haslev Station skal altså forbedres betragteligt
De Faglige Seniorer Ole Rahbek, Inge Lise Jensen, Bente Knudsen og Erik Nielsen ønsker ordentlige forhold når man skal fra Spor 1 til Spor 2 på Haslev Station

Den nye busterminal er ved at være færdig. Der arbejdes på renovering af pladsen foran og omkring stationen - og alt tegner til at blive rigtig flot. Men...

For der er et „men” - der skal nemlig også laves om på overgangen mellem Spor 1 (mod København) og Spor 2 (sydpå) - og det Banedanmark påtænker at gøre, finder mange uhensigtsmæssigt.

Kommunegruppen, som er en en del af Faglige Seniorer, er nogle af de utilfredse, så avisen satte Inge Lise Jensen, Bente Knudsen, Ole Rahbek og Erik Nielsen stævne i den hyggelige Stationsstue på Haslev Station.

De fire faglige seniorer er rigtig glade for den nye busterminal, hvor alt ser ud til at fungere perfekt, men planerne om nedlæggelse af overgangen ved posthuset - til spor 2 og Energivej - og altså lige op og ned ad busterminalen, synes de ikke om.

- Hvis vi skal tiltrække nye borgere til byen, og sikre gode og nemme forhold for unge der går på gymnasiet eller EUC, er det vigtigt at det bliver nemt at tage toget, siger Bente Knudsen.

Hvis overgangen ved posthuset sløjfes, skal man gå et godt stykke fra busterminalen mod Ringstedvej for at bruge en overgang. Dertil kommer at der er et højt trin, på den overgang der vil blive bibeholdt - hvilket gør det besværligt for gangbesværede, folk med rollator, eller hvis man skal have en barnevogn med.

Årsagen til nedlæggelse af overgangen ved posthuset, er at Banedanmark påregner at perronen skal forlænges betragteligt, mod Tureby, fordi planen er længere tog. Og dermed vil man nedlægge den overgang.

Men det hjælper nu ikke meget. Man kommer til at vente på at gå over alligevel. Den anden overgang blokeres nemlig også, når der holder tog på stationen - og så skal man helt hen til Ringstedgade for at komme over på den anden side.

Den bedste, og mest sikre, løsning vil derfor være en tunnel eller en gangbro mellem Spor 1 og 2 og Energivej, mener Faglige Seniorer. Uanset hvor overgangen placeres vil den udgøre en sikkerhedsrisiko - og en bedre løsning bør laves, inden det er for sent.

Men om Banedanmark er med på det, er det man kalder „et godt spørgsmål” - de har i hvert fald ikke pengene til det her og nu, selv om det ville være smart at lave det samtidig med at perronen skal forlænges.

Er drøftet med ministeren
Banedanmark udgav i maj 2018 en rapport om forbedring af sikkerhed i perronovergange. I denne blev de to overgange i Haslev placeret som hhv. nr. 8 og 14 på listen over krydsninger med størst reel risiko.

- Vi har flere gange påpeget overfor Banedanmark at det er urimeligt at de to overgange registreres separat - det giver ikke et korrekt billede af det samlede sikkerhedsproblem ved Haslev station, siger formanden for Teknin- og Miljøudvalget, Eli Jacobi Nielsen.

Dette er ved flere lejligheder kommunikeret til Banedanmark og Trafikministeriet, med ønske om at der etableres en niveaufri overgang fra Stationsvej til Energivej, med adgang til perronerne, hvor den foretrukne løsning er en tunnel med elevatorer til perronerne.

- Dette blev senest fremlagt af mig og borgmesteren, da trafikministeren for nylig besøgte Haslev for at åbne den nye stationsstue. Her lovede han at se på mulighederne, fortæller Eli Jacobi Nielsen.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Slåskamp på Vinkældertorvet
- Find en nisse og tag den med hjem i varmen
- Eventyr og musik gik hånd i hånd
- Flugtbilist varetægtsfængslet
- Spejdere sælger juletræer
- Spejderne sælger juletræer
- Så fik museet et navn: Kulturmuseum Øst
- Haslev: Allerede et kvarter før klokken slog 12, var der 15-20 mennesker i kø, med behørig corona-afstand, da Folkekirkens Nødhjælp åbnede sin ny
- Besøgstjenesten har akut brug for din hjælp...
- Noah fra Orup på vej til tops i motorsporten
- Tomas Zawadzki sætter gang i julestemningen
- Kunst hjælper i K/G-landet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst