Den gode hyrde

Torsdag 2. juli 2020 kl. 12:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den gode hyrde
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen,
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Hvert sogn har som bekendt sine trolde og hekse, der ønskes til Bloksbjerg ved Sankt Hans, men i dagligdagen har vi heldigvis den gode hyrde, som våger over fårene.

En vis reserveapostel ved navn Paulus har beskrevet, hvordan fårene vælger hyrden af deres midte. Det skal - undskyld piger - være en énkvindes mand- altså ikke en galan, der begærer de andre bukkes hustruer. Han skal have børn, som han har opdraget til at blive gode hvide får i flokken.

Paulus taler ikke om Cand. Teol., ikke et ord om at kunne hebraisk eller oldgræsk, men om en mand, der fuldstændig som sin mester Jesus kender fårene, som fårene kender ham og bruger ham som et levende eksempel til efterfølgelse. Jeg forestiller mig, hvordan den gode hyrde er på evig vandring rundt i sognet. Måske falder han ind på kroen og får en sludder med Jeppe på bjerget, som dypper næsen i en Faxe Fad.

Den gode hyrde forarges ikke, tager nok selv et krus øl og sætter sig ved Jeppes side, thi han ved så udmærket, at Jeppe kun drikker, fordi han får tæv af sin kone Nille, som lader krabasken mester Erik danse polsk dans på hans rygstykker.

Lidt efter kigger han ind til Nille, tager glad imod en kop kaffe og taler om kærligheden, der bærer alt og tåler alt, mens hun jamrer over kornet, der ikke bliver høstet, fordi Jeppe sidder på kroen og pimper. Uha siger hyrden og vender tilbage til kroen, stiller sig op på bordet og giver fyldebøtterne en opsang om den gode Gud, som dømte dem til at tjene det daglige brød i deres ansigts fodsved, men også lovede at hjælpe enhver, der hjælper sig selv.

Og tænk engang: De dovne svin skammer sig og løber hjem efter leen. Marken bliver mejet og kornet kørt i loen, hvor Nille bruger mester Erik til at tærske kerne fra strå.

Jo se sådan er den gode hyrde og hvis du kender ham i Haslev, Teestrup, Roholte eller andet steds i Faxe kommune så skriv en historie om den måde hvorpå han giver liv og sammenhold til flokken, thi højfornemme farisæere iført klæder, der var moderne for 500 år siden og står højt hævet over fårene har vi jo nok af, mens vi savner den gode hyrde, som møder os i øjenhøjde på gaden og i Brugsen.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sundhed skal leveres klogere - og tættere på borgeren
- Der er plads til forbedring
- Hvordan skaber vi vækst og erhverv i Region Sjælland?
- Plads til historie
- Uheldige parkeringsregler
- Pårørendevejledning skal også være for børn
- Fritiden forsvinder...
- Blomsterhilsen til Park og Vej
- Alternativt budget fra S, SF og Enhedslisten
- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst