Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling

Torsdag 2. juli 2020 kl. 10:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling
Indlæg af:
Det Konservative Folkeparti
Allan Tirsgaard
Michael Christensen


På forrige byrådsmøde havde vi rejst sagen om omfartsvejen (Gisselfeldvejs forlængelse). Det er der flere årsager til. Den primære begrundelse er, at vi ikke er komfortable ved, om alle aspekter i en endelig trafikløsning for Haslev er belyst på trods af de rapporter, som er lavet.

Lidt baggrund – som trafikken i dag køres der fra ringvejen ud imod afkørsel 35 ad Bråbyvej/Køgevej. Det er den korteste vej, og der er ikke nogen begrænsninger på vejen andet end hastighed og lyskryds ved skolestien mod Sofiendalsskolen.

Prislappen på projektet løber op i mere end 40 millioner kroner – rigtig mange penge set i lyset af den økonomiske situation i kommunen. Derfor skal vi være helt sikre på løsningen.

Der har været forslag om, at man kan benytte afkørsel 36 (Ulse) og lave trafikale forhindringer i Haslev for gennemkørsel (den seneste trafikanalyse). Ved kørsel imod nord vil det give ca. 8 km i ekstra kørsel per vej i forhold til direkte igennem Haslev. Med 225 dage giver det således 3.600 km i ekstra kørsel om året for mange af de pendlere, som kører imod nord og København. Endvidere er der en stor mængde lastbiler, som kommer med varer til vore butikker, og som kommer via afkørsel 35.

Gisselfeldsvejs forlængelse er ca. 0,5 km længere end via Køgevej/Bråbyvej. Men kommer man fra f.eks. Troelstrupvej / Ringvejen kan man spare 1 km ved at køre igennem byen og benytte Københavnsvej.

Trafikanalyserne forudsætter, at der skal laves nogle ”forhindringer” på Køgevej / Bråbyvej. Det er her, at vi skal være meget opmærksomme. Hvilken konsekvens har det for de beboere ud til vejen med f.eks. chikaner. Biler, som kører med jævn fart, larmer markant mindre, end biler, som bremser og accelererer – er man i tvivl om den støj, kan man jo bare stå i svinget ved Bregentvedvej, hvor bilerne accelererer fra Faktakrydset. Det larmer HELT vildt. – Men hvad med de andre veje. For bilister er det, som med vand. De finder den letteste vej. Det skal indtænkes.

Det, vi også skal vurdere, er, hvordan hele planlægningen sker for Haslev by. Vil vi forsat kun bebygge ud imod Teestrup og Bråby? Det betyder, at vi laver en satellitby, hvor centrum kommer længere væk fra, hvor folk bor, og de skal bruge bil for at handle, komme til læge, med toget osv. Er sådan en udvikling med til at sikre at Haslevs indbyggere handler mere lokalt?

Hvis vi udvider byen mod nord og øst, er det så den mest optimale løsning? I så fald vil man måske med fordel kunne lave tilslutningen til motorvejen på en anden måde. Så slipper vi for, at man skal krydse jernbanen flere gange og køre mod syd for at komme nord på. Kører man f.eks.fra Nordskovskolen til tilkørsel 35, er det 9 km for den foreslåede omfartsvej. Hvis man i dag kører ad Sofiendalsvej og igennem skoven kan man komme ned på 7 km.

Skal vi så forkaste tilslutningen ved Ulse? Ingenlunde. Vi tror, at vi bliver nødt til at erkende, at der er mindst to uafhængige projekter, som begge har rigtig stor betydning for udviklingen af hele Faxe Kommune.

Ulse vil bestemt afhjælpe trafikken fra Faxe by / Rønnede og især med de afledte trafikmængder, der kommer ved en tværforbindelse. Her er der forhandlinger i efteråret, og her skal vi holde os til. Hvis vi evt. skal lave en kommunal medfinansiering, er vi tilhængere af det. Det er sket i flere kommuner i de seneste år f.eks. i Køge Kommune.

Sideløbende skal vi have en debat generelt om Haslev – hvad vil vi, hvor stor skal byen være for fortsat at kunne tiltrække tilflyttere, hvor skal byen vokse og så lave en overordnet plan herfor. Vi er vokset 10% siden 2010 – og den trend skal jo gerne fortsætte eksponentielt.

Derfor har vi fra konservativ side nogle spørgsmål:

Er omfartsvejen planlagt til at være en del af den 3-delte løsning, som oprindeligt er skitseret?

Er det ikke rigtig mange penge at bruge nu (over 40 millioner), når der er et gevaldigt hul i kommunekassen. Der er jo forsat ikke penge til at klippe græsset!
Er det rimeligt ikke at afholde borgermøder forud for, at så vigtige anlægsinvesteringer sættes i gang?

Derfor ser vi frem til følgende løsninger:

Første løsning i samarbejde med staten med de nordvendte ramper, som en del af det snarlige trafikforlig i Folketinget. Her har vi en mulig medsponsor. Det er godt købmandsskab, om det kan gennemføres.

Dernæst skal vi som kommune for Haslev by facilitere en mere omfattende løsningsmodel, som inkluderer udvikling over de næste mange år, og vi sikrer, at borgerne og lodsejerne, som evt. skal afgive jord til projektet, er hørt inden.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Svingdørspolitikken i Faxe Kommune
- Logisk indlæg om E-sport
- Faxe Kommune og sprøjtegift
- Kom med ud i den danske natur
- Gang i svingdørene
- Skriget
- Lokale skal byde på opgaver på Femern
- Farlig følelse af Faxe
- Den gode hyrde
- E-sport i HTT??!!
- Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling
- Østbanen renoveres måske ikke
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst