Per Nøddebo er blevet guvernør i Rotary Sjælland

Onsdag 8. juli 2020 kl. 09:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Per Nøddebo er blevet  guvernør i Rotary Sjælland
Anne-Grethe og Per Nøddebo Nielsen fotograferet i deres have på Kornagervej i Faxe

Per Nøddebo er blevet  guvernør i Rotary Sjælland
Per Nøddebo Nielsen med kæden der symboliserer at han er guvernør i Rotary på hele Sjælland
Faxe: Per Nøddebo Nielsen, der bor på Kornagervej i Faxe, er udnævnt til guvernør i Rotary distrikt Sjælland - og det er ikke sket for et medlem i Faxe Rotary siden år 2000 hvor læge Flemming Sørensen var guvernør.

Distrikt Sjælland, der også omfatter Lolland, Falster og Møn - men ikke København - har 1500 medlemmer fordelt på 42 klubber. Som guvernør er man med til at udstikke Rotarys fokuspunkter og retningslinjer ligesom man er sparringspartner for de lokale Rotary-klubber.

Der er fire punkter som Per Nøddebo vil sætte fokus på i hans „regeringstid” - og det er synlighed, inspiration, nærvær og fun - hvor „fun” skal oversættes direkte fra engelsk - for vi skal også huske at have det sjovt. Det skal ikke være så alvorligt det hele, siger den nye guvernør.

Per Nøddebo stiftede bekendtskab med Rotary helt tilbage i 1978, da man forsøgte at lave en ungdomsafdeling Rotaract. Den afdeling fungerede dog ikke så længe, men i år 2000 blev Per medlem af den „rigtige” Rotary i Faxe, hvor han siden har haft alle tillidsposter - blandt andet præsident.

Det er det gode fællesskab i Rotary der betyder allermest for Per Nøddebo - og selvfølgelig også de gode ting Rotary står for lokalt, nationalt og internationalt - for man skal ikke glemme at Rotary yder et stort humanitært arbejde overalt i verden. Det er blandt andet Rotary der går forrest i kampen mod Polio på verdensplan.

Men det de fleste nok kender Rotary for er deres udvekslingsprogram, hvor unge fra hele verden kan komme til et andet land i et år - og dermed lære andre kulturer at kende - for gennem kendskab til hinanden, formindskes mulighederne for uvenskab i verden.

Hvert år sender Rotary i Faxe et ungt menneske her fra egnen til et andet land, ligesom et, eller flere unge, fra andre lande kommer til Faxe i et år.

Som udvekslingsstudent bor man hos fire forskellige familier, går typisk på et lokalt gymnasium og deltager i de aktiviteter unge danskere deltager i. Med andre ord, så lever den unge som ethvert andet ungt menneske i Danmark.

Per Nøddebo synes at for få mennesker ved nok om Rotary, så derfor er hans mantra synlighed - for jo flere der ved hvad Rotary står for, jo flere medlemmer kan man få - og jo mere kan man gøre for at hjælpe andre.

Lang guvernør-uddannelse

Guvernør i Rotary er ikke noget man bare bliver udnævnt til. Der er tale om en langvarig proces. Det hele startede med at Faxe Rotary indstillede Per Nøddebo til posten, og herefter skulle en komite beslutte hvem af de indstillede der skulle tildeles posten - og det blev altså Per fra Faxe.

Og her skal vi helt tilbage til 2018. Herefter startede et længere uddannelsesforløb, der har omfattet uddannelse i Danmark, Litauen, Polen, Californien og Florida - og hver gang har Pers kone Anne-Grethe været med.
Ikke fordi guvernørens kone eller mand, skal være med, men fordi Anne-Grethe interesserer sig for Rotarys arbejde - og selvfølgelig for hvad hendes mand går og laver. Selv er Anne-Grethe med i Inner Wheel, som er en søsterorganisation til Rotary.

Hele uddannelsesforløbet skulle have kulmineret ved et stort konvent på Honolulu med deltagelse af 20.000 rotarianere fra hele verden - men det satte Corona en stopper for. Til gengæld skal Per, og hans kone, deltage i et stort konvent i Taiwan til næste år - hvis verden er blevet normal til den tid...

Når sommerferien er overstået tager Per Nøddebo på „turne” rundt til samtlige 42 Rotary-afdelinger - og ved siden af, er der en masse administrative opgaver, så han får nok at se til. Måske godt at arbejdslivet i bankverdenen er slut for 66-årige Per...

- Jo, det bliver en meget travl tid, men et dejligt arbejde, for Rotary betyder rigtig meget for mig, slutter Per Nøddebo Nielsen.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mød Børns voksenvenner i Haslev Bio
- Tag på udflugt og se gamle høstmaskiner
- Længe undervejs, men nu indvies fredsrelieffet
- Forsvarsbrødrene inviterer på tur Møn og Masnedø
- "Spar på skinnerne, og giv os skilte"
- Viktor Haugshøj Jensen udstiller på Haslev Bibliotek
- Mænds Mødesteder genåbner efter lang corona-pause
- Politiet beslaglagde 24-årigs bil
- Stor donation fra Carglass til Faxe Røde Kors
- Verdens Gang: Jeg er krænket, altså lever jeg...
- Haslev Station genopføres - i miniformat (Video)
- Mathias tændte for længe ventet lyskryds i Dalby
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst