Gratis sommeraktiviteter for børn og unge

Fredag 26. juni 2020 kl. 14:27

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gratis sommeraktiviteter for børn og unge
Masser af spændende aktiviteter sommeren igennem - helt gratis

Folketinget har givet Faxe kommune 1,2 millioner til udvikling og afholdelse af sommerferieaktiviteter for børn og unge i 2020.

Derfor har „Ung Faxe - Ungdomsskolen” og Kultur og Fritid dannet fælles front for at oprette gode sommerferieaktiviteter i samarbejde med børn-, unge- og undervisningsområdet, foreninger, kulturinstitutioner og andre frivillige aktører i hele kommunen.

Alle skynder sig, så aktiviteterne hurtigt kan komme på benene. Del gerne budskabet med folk, du kender, som har lyst til at lave en aktivitet for børn og unge. Og del budskabet om, hvor man kan læse mere om de aktiviteter, der opstår i den kommende tid.

Alle aktiviteter i sommerferien kan findes på Ung Faxes hjemmeside, www.ungfaxe.dk under sommeraktiviteter. Her kan du læse om tilmelding og anden praktik. Aktiviteterne bliver oprettet i løbet af de næste 14 dage, og der opstår nye hver dag. '

Aktiv sommer i Ladepladsen

En af de foreninger, der på mindre end to døgn har sammensat et helt ugeprogram, er Faxe Ladeplads Idrætsforening. Formand Tom Hammer modtog opkald om nyheden forrige fredag aften, og mandag morgen tikkede programmet ind til gennemførelse i uge 29 plus en endnu ikke fastsat uge (hold øje med ungfaxe.dk).

„Aktiv sommer i Ladepladsen” kører mandag den 13. juli til og med fredag den 19. juli fra 9-15. Mandag og tirsdag står i boldspillets tegn med rundbold, stikbold, gymnastik-leg og M-bold. Onsdag er der fugletur på Feddet til fugletårnet og fiskehuset.

Torsdag er der gang i boldspillet igen med streetbasket, streethockey, streetfodbold, badminton og bordtennis, og fredag slutter af med en helt speciel, sjov og ny aktivitet: Naturbingo i skoven, og skattejagt i 3km-skoven.

Imellem alle aktiviteterne er der gode lange pauser, hvor børnene kan lære hinanden kende, og der er masser af tid til socialt og hyggeligt samvær.

Aktiviteterne i løbet af ugen er tilrettelagt, så alle kan deltage på tværs af alderstrin (6-17 år) og eventuelle handicap eller lignende.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe
- Torvedag i Haslev på lørdag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst