Vi vil indbyde til borgermøde om solceller

Fredag 26. juni 2020 kl. 14:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vi vil indbyde til  borgermøde om solceller
Indlæg af:
Borgmester Ole Vive

Dennis Lund har i et læserbrev givet udtryk for sin fortvivlelse over en påtænkt solcellepark ved Jomfruens Egede. Han har blandt andet skrevet til mig i læserbrevet, at solcelleanlægget vil „smadre herregårdslandskabet, som kommunen selv har registreret som værdifuldt”. Dennis Lund beder om en bemærkning fra mig som borgmester.

Solcelleparken ved Jomfruens Egede har været i offentlig høring fra 17. februar til 8. juni. I den forbindelse har Erhvervsstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen gjort indsigelse mod kommuneplantillægget: De vurderer overordnet, at det foreslåede kommuneplantillæg vil være i strid med nationale interesse om kulturarv og landskab, men inviterer samtidig til dialog om, hvordan planerne evt. kan ændres, så de ikke er i strid med nationale interesser.

Planerne har herefter inkl. indsigelser været forelagt og drøftet af vores Plan- & Kulturudvalg, som er første fagudvalg, der tager sig af lokalplaner og kommuneplantillæg, inden økonomiudvalg og byrådet træffer den endelige afgørelse.

Det er bestemt i udvalget, at Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen og ejeren, som har søgt om muligheden for en solcellepark, alle skal indgå i dialog, om planen evt. kan gennemføres uden at være i strid med nationale interesser. Den dialog vil vores administration nu tage initiativ til.

I den type af sager er der altid mange hensyn at tage. Jeg deler Plan & Kulturudvalgets vurdering af, at der også skal tages hensyn til de bevaringsværdige landskaber i henhold til den gældende kommuneplan.

Derfor er jeg også glad for, at udvalget har besluttet, at kommunen indkalder til et borgermøde, når der foreligger et resultat af dialogen mellem ejer, styrelser og kommunen.

Nu skal jeg jo ikke antage noget om, hvad Dronningen måtte mene. Men jeg er tryg ved, at Dronningen ganske givet vil være tilfreds med, at vi griber processen demokratisk an og går i dialog med hinanden.




© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lokale skal byde på opgaver på Femern
- Farlig følelse af Faxe
- Den gode hyrde
- E-sport i HTT??!!
- Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling
- Østbanen renoveres måske ikke
- Magtfuldkommenhed og rønnebær
- Vi vil indbyde til borgermøde om solceller
- Tunnelanlæg i Karise - tanker om magtfuldkommenhed
- Miljøstyrelsen går soleklart imod byrådsmedlemmernes beslutning
- Omfattende analyse af folkeskolen er nødvendig
- Åbent brev til borgmesteren: Hvad mon dronningen vil sige?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst