Omfattende analyse af folkeskolen er nødvendig

Tirsdag 23. juni 2020 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Omfattende analyse af folkeskolen er nødvendig
Indlæg af:
Michael Christensen
Byrådsmedlem
Det Konservative Folkeparti


Snart skal der påbegyndes en større analyse af folkeskolen i Faxe Kommune. Det værdsætter Det Konservative Folkeparti i Faxe i den grad, da det er vores overbevisning, at der er plads til forbedringer.

Det Konservative Folkeparti opfordrer til at kommissoriet for analysen bliver bredt forstået på den måde, at analysen skal favne meget bredere end blot at fokusere på „hårde” tal som klassekvotienter, antal skoler, antal lærere, økonomi pr. elev, antal undervisningstimer o.l.

Vi anbefaler, at faktorer som faglighed blandt lærere, engagement blandt lærere og ledelse, elevtrivsel, forældretilfredshed, karaktergennemsnit, undervisningseffekt, og tilsvarende underliggende faktorer bliver inddraget i analysen. Vi er nødt til at finde årsagen til problemerne, ellers kan vi ikke finde de rigtige løsninger på problemerne.

Undervisning er i bund og grund en serviceydelse, hvor mennesker og processer er de vigtigste ressourcer. I erhvervslivet er det velkendt, at glade og tilfredse medarbejdere og de rigtige processer giver glade og tilfredse kunder.

Lad os nu en gang for alle få undersøgt folkeskolen bredt og grundigt, så vi kan lægge en ordentlig strategi for fremtiden. Tænk hvis vi kunne få udviklet en folkeskole, som vi kan prale af, når vi taler med venner og bekendte fra andre lokaliteter?

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sundhed skal leveres klogere - og tættere på borgeren
- Der er plads til forbedring
- Hvordan skaber vi vækst og erhverv i Region Sjælland?
- Plads til historie
- Uheldige parkeringsregler
- Pårørendevejledning skal også være for børn
- Fritiden forsvinder...
- Blomsterhilsen til Park og Vej
- Alternativt budget fra S, SF og Enhedslisten
- Ole Vive svarer
- Til borgmester Ole Vive
- Turbo på velfærden
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst