Centrumpubben i Haslev har fået ny ejer

Onsdag 24. juni 2020 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Centrumpubben i Haslev har fået ny ejer
Tina Jørgensen har overtaget Centrumpubben på Torvet i Haslev

_Den 1. marts overtog Tina Jørgensen Centrumpubben på Torvet i Haslev - og så måtte hun lukke. Corona-virus holdt sit indtog, men nu er pubben åben igen.

Egentlig havde Tina ingen planer om at blive værtshusejer, for hun har masser af andre gøremål, men skæbnen ville, at hun pludselig endte med at købe Centrumpubben.

Tina Jørgensen, der bor i Fårevejle, har aldrig drevet værtshus. Hun har arbejdet inden for kontor og handel, hun er uddannet i regnskab. Hun er kosmetolog og har egen klinik. Og så ejer hun et firma der udlejer spilleautomater - nå ja, hun ejer i øvrigt også en spillehal, så det er en kvinde med gang i den...

Stevns Automatservice hedder udlejningsfirmaet - og det har hun overtaget efter sin far. Firmaet opstiller og servicerer spilleautomater, og blandt kunderne var Centrumpubben.

Under en snak med den tidligere ejer, Flemming Larsen, vidste hun at han ville sælge værtshuset, og at en anden gerne ville overtage. Der opstod dog nogle problemer i den forbindelse, og så tænkte Tina „hvorfor ikke købe Centrumpubben” - og som tænkt så gjort.

- Selv om jeg overtog lige inden Corona, så har jeg ikke fortrudt det. Det er nogle dejlige mennesker der kommer her, og heldigvis fortsætter de gode medarbejdere. uden Maja, Charlotte, Carsten og Morten kunne det slet ikke lade sig gøre, siger Tina der tilstræber at være i Centrumpubben 30 timer om ugen.
Siden overtagelsen er der kommet nye gulve og lofter i Centrumpubben og nye tiltag er på vej. der er søgt om tilladelse til servering på Torvet, og Tina har talt med Tønden om at lave vin- og ølsmagning i centrumpubben.

Desuden vil der komme fiskebord, frokostarrangementer, musikaftener og der skal mere gang i billard og dart - så i den nærmeste fremtid vil man helt sikkert komme til at høre om mange spændende tiltag i Centrumpubben.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Haslev Bios forpagter stopper på søndag
- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
- Klar til åbning af smørrebrødsbutik
- Ildsjæle pyntede byen
- Bare rolig - julen kommer også til Faxe i år
- Julekoncert i Kongsted Kirke
- Hold øje med julelågen og vind en præmie...
- Benjamin Kjær genvandt Danmarksmesterskabet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst