Endelig kunne Betty og Peter Arendt modtage kulturprisen

Onsdag 24. juni 2020 kl. 09:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Jeg blev helt rørt, da vi fik at vide at vi skulle modtage Kulturprisen, siger Betty Arendt

I onsdags overrakte formanden for Kulturudvalget, René Tuekær, Kulturprisen 2019 til Betty og Peter Arendt ved en festlighed i Haslev Kirke.

Arrangementet indledtes med en minikoncert i kirken med tre små stykker for obo og orgel spillet af Freja Arendt, obo og Peter Arendt, orgel. Og derefter sang Haslev Kirkes Ungdomskor under Betty Arendts ledelse en over 400 år gammel korsats, Palestrinas berømte ’Sicut Cervus’, og så sluttede koncerten med det store hit fra Coronatiden ’You’ll never walk alone’.

Og det var nok meget passende, for blandt andet Corona var årsagen til at prisen først blev overrakt i onsdags.

Efter koncerten i kirken gik man over i kirkehuset, hvor overrækkelsen fandt sted. René Turkær ønskede tillykke med prisen, der er på 5000 kr., og fortalte om nogle af de ting der betød at ægteparret Arendt fik kulturprisen.

Det var blandt andet at Betty og Peter i høj grad har bidraget til kulturen i form af en lang række dejlige musikoplevelser, ikke kun i Haslev, men i hele verden.

Det blev også fremhævet at Betty og Peter Arendt har formået at gøre Haslev Kirke levende på åen møde som taler til et helt nyt publikum - og det er i sig selv en meget stor bedrift.

- Utroligt at man egentlig kan få en pris, bare fordi man passer sit arbejde, sagde Betty Arendt - og så fremhævede hun at de altid har oplevet stor opbakning fra alle sider - og så blev jeg da også meget rørt, da jeg fik at vide, at vi skulle modtage kulturprisen.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
- Klar til åbning af smørrebrødsbutik
- Ildsjæle pyntede byen
- Bare rolig - julen kommer også til Faxe i år
- Julekoncert i Kongsted Kirke
- Hold øje med julelågen og vind en præmie...
- Benjamin Kjær genvandt Danmarksmesterskabet
- 90 års fødselsdag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst