Fire dagligstuekoncerter i Pernatopia

Onsdag 24. juni 2020 kl. 09:04

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Anna Klett indleder de fire koncerter

Permatopia inviterer til fire solokoncerter i dagligstuen i et hjem i Permatopia i Karise.

- Fysisk musik, så tæt på, at den er lige til at gribe fat i. Fire af Danmarks mest anerkendte solister i en dagligstue i Permatopia - intimkoncert direkte til dig.

Koncertsalens diminutive størrelse giver tætte og nærværende musik-oplevelser. Det bliver et mellemværende mellem musiker og hver enkelt tilhører. En uomgængelig oplevelse. Også for den uøvede koncertgænger; luk øjnene og lad musikken omslutte dig, lyder det fra idémanden Bjørn Hernes.

Musikerne har valgt de stykker musik de bedst kan lide, som de derfor gerne vil dele med andre. Men en særlig komponist trænger sig på. Det er i år 250 år siden Beethoven blev døbt.

- Vi ønsker at hædre ham, ved at der bliver fremført ét værk af ham ved hver koncert. Eller en lille flig af et værk, siger Bjørn Hernes.

Komponisten Peter Bruun er koncerternes kurator. Han vil efter hver koncert samtale med musikerne, om dem, om deres musik og musikvalg. Gerne spørgsmål fra salen. Intimkoncerterne er derved også samtalekoncerter.
Koncerterne finansieres med støtte fra Solist-foreningen af 1921 og Faxe Kommune. Derudover af billetindtægter.

Peter Bruun, komponist, kurator, født 1968. Musikpædagog, musikskribent og forsker. Han er uddannet komponist fra konservatoriet (1995) og siden cand.pæd.did fra Danmarks Pædagogiske Universitet (2016), og er (2018-2022) PhD-studerende i musikpædagogik.

Bjørn Hernes, producent. Med en fortid i teater- og filmbranchen, har han arbejdet med en række meget forskellige kunstproduktioner som kunstner eller som producent. Arbejdede i 16 år med koncertproduktion med nutidig musik for børn. Arbejder nu som billedkunstner, og fortsat som producent på enkelte få men gode selvinitierede produktioner.

Anna Klett - 16. august
Anna Klett er en færøsk klarinettist, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos Jørgen Misser Jensen og Bent Neuchs med debut i 1994. Modtog samme år Premier Prix Virtuosité fra Conservatoire de Musique de Genève hos Thomas Friedli.

Hun har arbejdet med de fleste orkestre og ensembler i landet, men kærligheden til den ny og eksperimenterende musik har taget den største plads. Det er derfor også blevet til et stort tal uropførelser, både solo værker, kammermusik og musikteater.

Anna Klett er medlem af ensemblerne FIGURA og ATHELAS og er medstifter af det færøske kammerensemble ALDUBÁRAN. Hun har modtaget Dansk Komponistforenings Musikerpris 2002 og Musikanmelderringens Kunstnerpris 2003 og blev i 2017 sammen med FIGURA nomineret til Nordisk Råds Musikpris.

John Ehde - 13. september
John Ehde, cello. Født i 1962, er en af Skandinaviens mest alsidige cellister med en omfattende bredde i sin virksomhed. Han har bl.a. speciale i den nutidige musik og har urfremført ca. 50 værker som solist og kammermusiker.

Han har også et nært samarbejde med den danske jazzelite i forskellige konstellationer. Solo CD Sonatas & Scenes (2010) blev udnævnt „Recording of the year” af Music Web International.

John har været ansat som solocellist i Helsingborgs Symfoniorkester (1989-99), Trondheim Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester.

Rafaell Altino - 25. oktober
Rafaell Altino begyndte sine musikalske studier i sit hjemland Brasilien. Som 17-år flyttede han til USA. Han har en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music i Boston og en kandidatgrad fra Juilliard Schoolof Music I New York.

Hans kammermusiksamarbejder omfatter kunstnere som Nikolaj Znaider, Benjamin Schmid, Ilya Gringolts, Antonio Meneses, Andreas Brantelid, Roland Pöntinen, Marianna Shirinyan samt Henschel og Miró strygekvartetten.

Rafaell har en forkærlighed for ny klassisk musik. I februar 2019 udgav han en cd med nykomponeret musik for bratschen - en cd, der indløste ham ikke mindre end 6 hjerter i Politikens anmeldelse og nominering til P2 pris 2020.

Chen - 22. november
Ying-Hsueh Chen er en visionær og alsidig slagtøjsspiller af høj international kaliber, kendt for hendes medrivende tilstedeværelse på scenen og hendes overbevisende fortolkninger af ny musik.

Hun er af taiwanesisk oprindelse med bopæl i Danmark siden 2006. Ying-Hsueh har vundet adskillige priser. Blandt andet har hun modtaget Statens Kunstfonds to års støtte, „Den Unge Elite”, 2017-2019, og Dansk Komponistforenings Musikpris i 2018.

Ying-Hsuehs nuancerede udtryk er påvirket af hendes internationale uddannelse. Den strækker sig fra Idyllwild Arts Academy, the Juilliard School og til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM).

Ying-Hsueh debuterede fra DKDM i efteråret 2011 og høstede stor ros for sin debutkoncert. Ying-Hsueh Chen har netop udgivet sit første slagtøjs soloalbum: Raw Elegance, hos Orlando Records fra Wien.

Tid, sted, pris
Koncerterne afholdes på Permatopia 77, 4653 Karise. Alle starter kl. 15.00 og dørene åbnes 20 minutter før.

Tilmelding: kontakt@bjoernhernes.dk eller du kan tage chancen og møde op. Der er plads til ca. 35 personer, og der er siddepladser til alle. Koncerterne varer ca. 45 minutter.

Billetpris er 50 kroner. Betaling kun ved indgangen.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe
- Torvedag i Haslev på lørdag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst