Sorggruppe - en smerte der deles, mister sin kraft

Torsdag 18. juni 2020 kl. 10:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sorggruppe - en smerte der deles, mister sin kraft
Marie Rørbæk (billedet) står, sammen med Bodil Puck Madsen, for sorggruppen
Haslev: I august begynder en ny sorggruppe. Sorggruppen er et godt tilbud, hvis man føler sig meget alene og gerne vil møde andre, der også har mistet.

Et tab er altid lige så slemt som det opleves. Mange efterladte oplever, at andre ikke ved, hvordan de har det, med mindre de selv har prøvet at miste. De oplever at andre forventer, at man kommer hurtigere videre, end man egentlig gør det - at de ikke længere orker at høre på en, orker sorgen og smerten.

Det er sorggruppens fornemmeste opgave at være et rum, hvor de andre gerne vil høre, gerne vil være der.

En sorggruppe gør ikke sorgen mindre, men den kan være med til at lægge nye trædesten ud, så den gyngende grund bliver lidt mere fast at stå på. Dels fordi det i gruppen er muligt at dele sin smerte og sine udfordringer som efterladt med andre, der kender til det indefra.

Dels fordi det i gruppen ikke kun handler om en selv. Det er lige så vigtigt at støtte og trøste de andre. I samtalen flyttes sorgen fra kun at være min op på et større og mere fællesmenneskeligt niveau.

I Haslev Kirke er der mulighed for at mødes i sorggruppen og dele det, der tynger efter et dødsfald.

Gruppen varetages af fysioterapeut Bodil Puck Madsen og sognepræst Marie Rørbæk.

- Vi lægger vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor vi støtter og lytter til hinanden. Den nye grupper begynder tirsdag den 11. august kl. 19.00-20.30. Vi mødes hver anden tirsdag derefter - seks gange i alt. Hvert møde har sit eget tema. Så vidt muligt binder man sig for alle seks gange, fortæller Marie Rørbæk.

Mødernes finder sted i Haslev Kirkehus, Kirkepladsen 8 A. Tilbuddet er gratis.
Kontakt sognepræst Marie Rørbæk (tlf. 51 85 78 68) for nærmere information og tilmelding.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Krea Deluxe blev Årets virksomhed 2020
- Royal Unibrew indgår millionaftale med Tivoli
- Fri som fuglen
- Klezmerduo spiller til adventskoncert
- Borger- og erhvervsforeninger i kamp for Østbanen
- Klar til åbning af smørrebrødsbutik
- Ildsjæle pyntede byen
- Bare rolig - julen kommer også til Faxe i år
- Julekoncert i Kongsted Kirke
- Hold øje med julelågen og vind en præmie...
- Benjamin Kjær genvandt Danmarksmesterskabet
- 90 års fødselsdag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst