Østbanen: BRT en god løsning, men regionen anbefaler nye skinner

Onsdag 10. juni 2020 kl. 10:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Østbanen: BRT en god løsning, men regionen anbefaler nye skinner
Region Sjælland og Transportministeriet bestilte for nogen tid siden COWI til at udarbejde en rapport, der skulle vurdere fordele og ulemper ved en BRT-løsning på Østbanen frem for togdrift.

BRT står for Bus Rapid Transit, og er, kort fortalt, busser der kører på lukkede veje eller baner der er forbeholdt bussen. BRT ses i nogle storbyer rundt om i verden, men endnu ikke afprøvet på landet, men muligheden for at fjerne skinnerne på Østbanen og asfaltere strækningen, er nu blevet undersøgt.

Rapporten blev bestilt idet Østbanens skinner er så slidte, at man har været nødt til at nedsætte hastigheden. Undersøgelser peger på at renovering af skinner vil koste et sted mellem 340 og 660 millioner kroner. Derfor kunne en BRT-løsning være et godt alternativ.

Undersøgelsen viser

COWIs rapport viser blandt andet:

• Anlægsprisen for en sporrenovering er 510 mio. (inkl. 30 pct. korrektionstillæg). Prisen for en BRT-løsning er mellem 805 og 871 mio. kr. (inkl. 40 pct. korrektionstillæg).

• De årlige driftsudgifter er betydelig mindre for en BRT-løsning end for det eksisterende tog. BRT-undersøgelsen peger på en årlig besparelse på ca. 40 mio. kr., dog med forbehold for en række ekstraudgifter til driften på anslået 17-22 mio. kr.

• Tidsperspektivet for en sporrenovering er ca. 2 år. Tidsperspektivet for anlæg af en BRT-vej er ca. 6 år.

• Komfort og regularitet for hhv. tog og BRT vurderes at være sammenlignelige.

• Rejsetiden med en BRT-løsning vil blive forlænget med 1-5 minutter i forhold til tog. BRT vil dog have en større fleksibilitet.

• Der er miljøgevinster i forhold CO2-udledning, partikeludledning og støj i forhold til de eksisterende dieseldrevne tog.

Transportministeren mener

- Undersøgelsen af en grøn-BRT løsning på Østbanen er nu afsluttet. Rapporten viser, at grønne BRT-løsninger har potentiale til at kunne indgå i den fremadrettede indretning af den kollektive trafik; herunder for at sikre bedre og billigere transport, siger transportminister Benny Engelbrecht, og forsætter:

- Jeg vil dog understrege, at det ikke er mig, men Region Sjælland der skal tage stilling til, om de ønsker at gå videre med en grøn BRT-løsning på Østbanen, eller om de foretrækker at renovere banens skinner, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Vi skal lave skinnerne

Dertil siger regionsrådsformand Heino Knudsen:

- Vi skal sikre den bedst mulige kollektive trafik til borgerne i Region Sjælland, også i Stevns, Faxe og Køge kommuner. Når jeg sammenholder resultaterne af de to undersøgelser så er min anbefaling, at vi arbejder videre med en sporrenovering.

- Især det lange tidsperspektiv før en BRT-løsning kan stå færdig er kritisk, når vi tager banens dårlige stand med ind i regnestykket. Samtidig fortsætte vi arbejde med at skaffe den nødvendige finansiering fra Christiansborg, som jo er en forudsætning for nå i mål - og her er det helt afgørende, at alle regionalt valgte folketingsmedlemmer også støtter op om arbejdet med at skaffe finansieringen, siger Heino Knudsen.

Sagen om Østbanen skal drøftes i Udvalget for regional udvikling den 18. juni.

Første næstformand for Regionsrådet og udvalgsformand Peter Jacobsen udtaler:

- Sagen er i min optik relativ simpel. Vi har en løsning, vi kender: En renovering af skinnerne. Og så har vi en BRT-løsning, hvor vi på sigt kan få en billigere drift. Til gengæld ligger der en kæmpe regning for at bygge en BRT-vej og en masse ekstra driftsudgifter, der ikke er regnet ind i den foreliggende undersøgelse. Min anbefaling er derfor, at der arbejdes videre med en renovering af skinnerne.
Minister skal på banen

Anden næstformand for Regionsrådet, Jacob Jensen, vil have transportministeren på banen:

- Østbanen er en afgørende del af den kollektive infrastruktur i Østsjælland. Derfor skal servicen være i orden til de mange brugere med kort rejsetid og god regularitet. Analyserne viser, at det vil tage fem år at få etableret en BRT-løsning, som også vil være dyrere at anlægge end en sporreparation. Jeg mener derfor, at vi skal arbejde videre med en sporløsning og samtidig presse på over for Transportministeren i forhold til at få statens hjælp til finansieringen.

Forretningsudvalget drøfter Østbane-sagen den 22. juni og Regionsrådet den 24. juni.

Af Torkild Svane Kraft




© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
- RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst