S har fokus på spildevandsproblematikken

Tirsdag 9. juni 2020 kl. 11:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

S har fokus på spildevandsproblematikken
Tanja Larsson Fotograf Steen Brogaard
Indlæg af:
Tanja Larsson,
medlem af Folketinget,
Socialdemokratiet


For nylig fik en historie stor opmærksomhed i medierne: Der skulle ledes 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund. Det var mange overraskede over. Men det er en problematik, man længe har kendt til rundt omkring i landet og ikke mindst her i Faxe.

Da jeg var medlem af bestyrelsen i Faxe Forsyning, var jeg meget optaget af at sikre mere åbenhed på spildevandsområdet, og derfor glæder det mig meget, at miljøministeren har sat sig i spidsen for arbejdet med at stramme op.

Spildevand er særdeles kompliceret, og der findes ingen snuptagsløsninger. Der er sågar forskellige opfattelser af, hvad et overløb overhovedet er. Men det er indiskutabelt, at vi er nødt til at stoppe ukontrollerede overløb og udpumpninger og manglede indberetninger til myndighederne. Det er afgørende, at beslutningstagerne i kommuner og forsyningsbestyrelser kender omfanget af overløb, og hvor længe de har stået på.

Vi skal fortsætte Svend Aukens visioner og arbejde for mere rent vand i vores natur, og her spiller forsyningerne en vigtig rolle. Borgerne i det åbne land har i dag påbud om at rense deres spildevand, og det er rigtig godt. Men forsyningssektoren skal også med. Det går ikke an, at den enkelte borger tager sit ansvar på sig, hvis forsyningen ukontrollabelt udleder spildevand. Der er brug for mere åbenhed, så der kan tages politisk ansvar og handling.

Jeg deler mange af formanden for Faxes Forsynings bekymringer her i avisen, og der er ingen tvivl om, at der er behov for løsninger. Men der er også meget uberettiget kritik af miljøministeren i medierne disse dage.

Der må også være en forståelse for, at der ikke er quick-fix-løsninger på et system, som har været årtier om at blive bygget op. Ministeren er på sagen, og regeringen har allerede søsat flere initiativer. Blandt andet har vi givet spildevandselskaberne bedre vilkår til at finansiere klimatilpasningsprojekter, ligesom regeringen vil udarbejde en national plan for klimatilpasning. Vi kigger også på udtagning af lavbundsjorde til parkering af vand.

Der ligger altså et langvarigt og nødvendigt arbejde foran os. Men regeringen tager problematikken meget alvorligt, og vi er i gang.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Lokale skal byde på opgaver på Femern
- Farlig følelse af Faxe
- Den gode hyrde
- E-sport i HTT??!!
- Trafikal infrastruktur - et spørgsmål om byudvikling
- Østbanen renoveres måske ikke
- Magtfuldkommenhed og rønnebær
- Vi vil indbyde til borgermøde om solceller
- Tunnelanlæg i Karise - tanker om magtfuldkommenhed
- Miljøstyrelsen går soleklart imod byrådsmedlemmernes beslutning
- Omfattende analyse af folkeskolen er nødvendig
- Åbent brev til borgmesteren: Hvad mon dronningen vil sige?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst