B&W LIVE har fået en flyvende start

Onsdag 10. juni 2020 kl. 08:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

B&W LIVE har fået en  flyvende start
Haslev: B&W LIVE har fået en flyvende start på alle områder. Der har meldt sig mange frivillige under fanerne.

Nogle er allerede sat i arbejde og der er fuld fart på at få B&W LIVE registreret som forening, godkendt vedtægterne, indhente tilbud, udarbejde budgetter og delbudgetter, samtidig med at håndværkere på frivillig basis gør lokalerne klar til ombygning og istandsættelse.

De fleste frivillige skal have tålmodighed en tid endnu, men de er gemt og ikke glemt. Der vil blive kaldt på dem.

Også på ledelsesplan er der foretaget nødvendige rokeringer. Henrik Holmgaard, bedre kendt som Holme har overtaget posten som kasserer og Joachim Rønnow er nu den nye formand.

- Brandtilsynet har godkendt lokalerne til formålet og Faxe Kommune har også vist positiv interesse. Firmaer har tilkendegivet interesse i sponsorater, og vi har modtaget et rentefrit lån på 100.000,- kr., siger den nye formand Joachim Rønnow, og han fortsætter:

- I skrivende stund ligger vores ansøgning om godkendelse i selskabsstyrelsen. Har vi fået CVR-nummer kan vi oprette en foreningskonto, søge diverse bevillinger og så får fondsøgningsteamet for alvor travlt.

- Samtidig er der gang i arbejdet om at få restauranten i kælderen i drift igen, og vi er i forhandling med en seriøs interessent, siger kasserer Holme.

B&W LIVE mangler „skriftkyndige” til de mange ansøgninger der skal laves, for at skaffe midler til anskaffelser. Alene lyd og lysanlægget ligger tæt på en halv million.

B&W LIVE har også fået en WEB-master i Knirke Møller Kristoffersen som varetager foreningens hjemmeside og Facebook-vennekredsen. Alle dem, som fra start har meldt sig som frivillige vil fortsat modtage informationer om hvordan det går og når der bliver noget at rive i.

Sluttelig har B&W Live fået kontakt med et stor, kendt, lokal bryggeri og forhandlingerne er i gang...

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
- RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst