Ingen kulsvierfestival i år

Onsdag 10. juni 2020 kl. 09:05

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Oldermand Steen Jul foran vagtstuen som kulsvierne er ved at opføre

Mange ting er anderledes denne sommer. Verden er blevet lidt fattigere. Mange ting aflyses. Således også den hyggelige Kulsvierfestival på den smukke plads ved Møllegårdens Dyretilbehør på Eskilstrupvej ved Kongsted.

- Det ærgrer os at vi må aflyse årets Kulsvierfestival, men sådan er det jo i disse tider, siger oldermand for Eskilstrup Kulsvierlaug Steen Jul.

Men selv om Kulsvierfestivalen er aflyst, så sidder de mange kulsviere ikke og kigger ud i luften. De har travlt med mange forbedringer på den smukke plads. Lige nu er de i gang med at opføre en „vagtstue” hvor man kan sidde i tørvejr, eller skygge, og holde øje med milen - den man bruger til at lave rigtig grillkul som i gamle dage.

Nogle af de andre bygninger bruger man også tiden på at vedligeholde og give en omgang tjære. Tjære som man selv laver efter ældgamle forskrifter.

Det foregår i en lille mile i et hjørne af naturpladsen, og tjæren udvindes af træ. Det er dog ikke alt træ man kan udvinde tjære af. Bedst er træ fra det nordlige Sverige, der er vokset meget langsomt.

Kulsvierlauget har dog også fået noget træ fra Asserbo. Her er det også vokset langsomt og har derfor en stor mængde tjære i sig. Men måske man også kan bruge andet træ. Det er de ved at eksperimentere med for tiden - og også måden hvorpå man udvinder tjæren.

I et hjørne af naturpladsen har Aleks Jensen, der ejer hele området, opført et højt udkigstårn, hvorfra man har en flot udsigt ud over landskabet, og hvorfra man kan studere de mange fugle i området. Så jo der sker en masse, selv om Kulsvierfestivalen ikke bliver til noget i år.

Man kan læse mere om Eskilstrup Kulsvierlaug på hjemmesiden kulsvier.dk

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
- RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst