Mads fra Tøjmanden i Faxe fik topkarakter

Onsdag 10. juni 2020 kl. 08:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mads fra Tøjmanden i Faxe fik topkarakter
Supereleven Mads Pommergaard Hansen med et par skjorter fra Olymp

Mads Pommergaard Hansen har netop været til eksamen på fagskolen i Skaade ved Aarhus - og den eksamen gik godt. Rigtig godt. Mads fik topkarakteren 12, og det er der ikke mange der opnår.

Mads, der bor i Nielstrup, har været i lære hos Tøjmanden i Faxe de seneste to år, og vil være udlært med udgangen af juli måned - og herefter fortsætter han i butikken i Faxe. Nok en klog disposition af Ib Elberg og Andreas Nøddeskov, set i lyset af den fornemme eksamen.

I den afsluttende fagprøve havde Mads valgt at sætte fokus på Olymp-skjorter. Han tilrettelagde, og gennemførte, en stor markedsføringskampagne der varede i tre uger. En kampagne der indeholdt annoncer og konkurrencer.

Efterfølgende har han analyseret resultatet af kampagnen, og fremlagt hele projektet for de skrappe censorer på fagskolen i Skaade - og de kvitterede altså med topkarakteren 12.

Mads Pommergaard Hansen er glad for at han fortsætter i butikken, for er der noget han holder af, så er det tøj og ikke mindst kontakten til kunderne.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
- RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev