Kunst, håndværk og design i det gamle museum

Onsdag 10. juni 2020 kl. 09:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kunst, håndværk og design i det gamle museum
VæRK 21 i Højerup

Højerup: En grafiker, en flok møbelsnedkere og designere, der sammen kalder sig VæRK 21, vil her i sommeren skabe liv i den gamle forladte museumsbygning i Højerup ved Stevns Klint.

Det agter de at gøre med en pop-up designbutik - en anderledes salgsudstilling for kunst, håndværk og design. Ambitionen er at præsentere gruppens arbejder som en installation midt i bygningens store, flotte og ellers tomme udstillingsrum.

Besøgende vil for eksempel kunne se møbler, lamper, boligtilbehør, grafiske værker og unika­smykker. Der vil være mulighed for at købe eller bestille de udstillede produkter og værker.

Designbutikken åbner den 3. juli og vil være at finde frem til slutningen af september.

Der vil være åbningsreception fredag 3. juli om eftermiddagen.

Det gamle Stevns Museum

Museumsbygningen ligger i området ved den gamle kirkeruin i Højerup - den kirke, hvor et klinteskred i 1928 medførte, at kirkens kor styrtede i havet.
Museumsbygningen blev opført i slutningen af 1950’erne, oprindeligt for at huse skiftende sommerudstillinger. Bygningen ejes i dag af Selskabet Højeruplund.
Selskabets bestyrelse var heldigvis med på ideen, da VæRK 21 i foråret præsenterede dem for tanken om en pop-up butik og sommerudstilling. Så denne sommer vækker VæRK 21 til dels museumsbygningens oprindelige formål til live igen.

Holdet bag VæRK 21

VæRK 21 består af helt lokale - altså folk fra både Stevns og Faxe kommuner, nemlig Grafiker Anne Birkholt Nielsen, møbeldesigner Nils-Ole Zib, møbelsnedker Finn Holm Nielsen, møbeldesigner Claus Boye Petersen og smykkekunstner Charlotte Mannstaedt, møbelsnedker Bodil Holstein, designer Cæcilie Telling og møbeldesigner og fotograf Vibeke Maj Magnussen.

Adresse: Højerup Bygade 26, Højerup, 4660 Store Heddinge

Åbningstider: 4. juli til 30. august: mandag-søndag 11-17.30. 31. august til 28. september: fredag, lørdag, søndag 11-17.30.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
- RØNNEDE: Anholdt efter indbrud
- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst