Cruise mod Corona på Grundlovsdag

Tirsdag 2. juni 2020 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Cruise mod Corona på Grundlovsdag
Grundlovsdag kan du møde mange veteranbiler, amerikanerbiler og specialbiler på denne rute

Cruise mod Corona på Grundlovsdag
Cruise mod Corona - et træf hvor man ikke mødes finder sted Grundlovsdag... (arkivfoto)
Hvis man er indehaver af en veteranbil, har man manglet noget i længere tid - nemlig de mange træfs der er for netop veteranbiler, amerikanerbiler og andre specialkøretøjer. Corona-virus har sat en stopper for disse træf.

Her i området plejer man at mødes bl.a. på havnen i Præstø om tirsdagen og på lystbådehavnen i Køge om mandagen, men med forbuddet mod store forsamlinger, har disse mødesteder været lukket ned.

Det ærgrer mange ejere af disse prægtige køretøjer - og så fik en vestjyde - Carsten Dreisig Hansen - en god idé. Et landsdækkende træf hvor man ikke mødes. Ikke mødes... Det lyder måske umiddelbart lidt underligt, men hans idé bredte sig hurtigt over hele landet.

Derfor er der nu lavet ruter over hele landet. Også en Sydsjællandsrute, hvor man bl.a. kommer gennem Hårlev, Karise, Faxe og Rønnede. Herfra videre til Næstved, Skælskør, Slagelse, Ringsted, Roskilde og Køge - eller også omvendt, for deltagerne bestemmer selv hvilken vej man kører.

Meningen er at man kører ind på ruten Grundlovsdag kl. 10 på det sted der ligger nærmest sin bopæl. Der er altså ikke et bestemt start eller slutsted - for store forsamlinger er jo ikke tilladt.

Nogle deltagere vil sikkert følges ad, men stadig så man ikke bliver for mange. Andre kører for sig selv, men møder måske andre ejere af veteran- og specialbiler på rastepladser - ligesom folk på ruterne vil kunne se usædvanligt mange veteranbiler, amerikanerbiler og specialbiler på vejen.

Samtidig med at deltagerne får en hyggelig tur samles der penge ind til kampen mod Corona. Det gøres ved at man kan købe t-shirts og klistermærker og lave direkte donationer. Pengene der kommer ind, går til Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Et institut der forsker i en kur mod Corona.

Cruise mod Corona er for alle veteranbiler, amerikanerbiler, specialbiler, specielle motorcykler og andre køretøjer lidt ud over det sædvanlige.

Man kan læse mere på facebook. Søg på „Cruise mod corona”. Hovedgruppen har i skrivende stund over 4000 medlemmer og Sjællandsgruppen har godt 1500 medlemmer.


Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Guldgravning for børn på Haslevs nye ”strand”
- Politiet efterlyser fortsat Frederik Dal Hansen
- Hvem skal have årets handicappris?
- Haslev: God snak om trafikkultur
- Har ikke tabt en hjemmekamp i næsten to år
- Nu er man gået i gang med Viften 2 i Haslev
- Per Nøddebo er blevet guvernør i Rotary Sjælland
- Den allerførste translokation på FGU i Faxe
- Sommertennis og landsholdsspillere i Haslev
- De blå Haslevspejdere har været på Sommerspejd
- Massage og wellness på den skønne naturlejrplads
- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst