Befrielsessang fra Freerslev Kirke den 4. maj

Torsdag 30. april 2020 kl. 13:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Befrielsessang fra Freerslev Kirke den 4. maj
Situationen vi lever i nu minder os om, at frihed er et vigtigt gode, der skal værnes om. Friheden skal huskes, og den bør fejres med lys, sang og fest.

- Friheden og historien samler os - også i tider, hvor vi ikke kan forsamles, siger sognepræst i Haslev og Freerslev, Ole Bjerglund Thomsen som baggrund for, at Freerslev Kirke laver Befrielsessang den 4. maj.

Han fortsætter: Siden befrielsen i 45 har danskerne jo oplevet frihed til at leve og færdes, som de ville. Men i denne sundhedskrise oplever vi pludselig, at der bliver sat begrænsninger for vores udfoldelse, endda ved lov. Denne nedlukning er nødvendig og den er kollektivt besluttet ad politisk vej. I den forstand er alt i orden, og frihedstabet er frivilligt. Besættelsen var grusom og ufrivillig. Men det ændrer ikke ved, at vores tid har væsenstræk, der minder om dengang, hvor mennesker skulle blive bag nedrullede mørkelægningsgardiner dengang. På denne måde har befrielsesaftenen særlig aktualitet i år.

Mandag d. 4. maj kan du på Haslev Kirkes hjemmeside og Facebookside (som også er Freerslevs) finde link til en begivenhed med befrielsessang på video. Begivenheden varer ca. 20 minutter. I videoen møder du Arne Andreasen ved klaveret og kirkens præster, Marie Rørbæk og Ole Bjerglund Thomsen, som synger for på sangene og giver små ord til befrielsesdagen.

- Når vi laver dette arrangement ”Befrielsessang” og udsender det, er det fordi vi ved, at mange savner 4. maj-arrangementet. I Freerslev Kirke plejer bænkene at være fyldte af deltagere, og rummet plejer at være fyldt af sang og glæde”, fortæller Ole Bjerglund Thomsen. Vi kan naturligvis ikke skabe den samme oplevelse på en skærm, som man får af at være sammen i kirken, og udsendelsen vil da også være uprofessionel, for der er ikke lyd og lys efter alle kunstens regler, og det er bare os præster, der synger for. Men vi kan give et glimt. Vi kan minde hinanden om, at kirken er et godt sted at komme, også 4. maj, og vi kan minde hinanden om den frihedsfejring, som er værdifuld at holde fast i.

- Når der er særlig grund til at holde fast i 4. maj i år, skyldes det dels, at det i år er 75 år siden. Men det skyldes også at befrielsesarrangementerne er et fælles historisk og kulturelt minde og en identitetsmarkør i vores samfund. Dertil kommer, at vi som samfund i den sidste tid har oplevet, hvor vigtigt det er at stå sammen, at have fælles holdepunkter op tværs af alle skel – med respekt for forskelle. 4. maj er sådan et fælles holdepunkt, både på grund af historien, men også på grund af samvær og ikke mindst fællessang. Sundhedskrisen med diverse sangarrangementer i TV og på nettet har jo gjort mange bevidste om, hvor værdifuldt og glædesskabende det er at synge sammen, siger præsten.

Ud over landet er der traditioner for kirkelige markeringer af befrielsen. At kirken fejrer 4. maj er helt naturligt, da fred og frihed er kristne kernebegreber. I Freerslev har der til anledningen tit været en kombineret sang- og foredragsaften. I år skulle sognepræst Birgitte Saltorp have besøgt kirken med et foredrag om kirkens situation under besættelsen. Det besøg må vente, indtil verden ser anderledes ud.

Alle kan være med til at fejre befrielsen ved at tænde et lys i vinduet og kigge med på skærmen derhjemme – og eventuelt synge med, når man hører de velkendte sange.



© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Biografen Kanten åbner lørdag
- Gitte Olsen har jubilæum: 25 rigtige gode frisørår
- Har du hestene til det omrejsende cirkus?
- Hurtigere internet i Dalby og udsat generalforsamling
- To varetægtsfængslet efter biltyveri
- Udvalg i arbejdstøjet: Verdensmålene helt lokalt
- Jeg cykler der op, og så skal min mor på cykeltur
- Nye trænere i Haslev Tennisklub - en mand og en maskine
- Energipsykologi Danmark er flyttet til Haslev
- To mænd anholdt efter biltyveri
- Karise Spejderne klar igen efter Corona-pause
- Svalebækgård Landbørnehave har oprettet en førskole
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst