Hvem skal have årets virksomhedspris?

Tirsdag 28. april 2020 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvem skal have årets virksomhedspris?
Bente Abrahamsen (tv) og Mette Enøe, hjalp Jesper Olsen, indehaver af REMA1000 med at pakke den flotte glasmosaik ud

Årets virksomhedspris i Faxe Kommune sætter fokus på virksomheder, der understøtter flygtninges vej til arbejdsmarkedet. Har du en kandidat, du gerne vil foreslå til prisen?

Faxe Kommunes Beskæftigelses & Integrationsudvalg sætter med årets virksomhedspris fokus på de lokale virksomheder, der gør en særlig indsats ved at ansætte flygtninge og give dem mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Udvalget ønsker med initiativet at sætte fokus på virksomheder, der bidrager til at løfte den fælles opgave, vi står over for, når det kommer til at sikre god, kvalificeret arbejdskraft til vores lokale virksomheder. Virksomheder der er med til at give sårbare, langtidsledige, kronisk syge, flygtninge eller andre ledige med udfordringer en chance på arbejdsmarkedet. Sammen kan vi mere!

- Vi har mange lokale virksomheder, der hver dag yder en stor indsats for at give nye medborgere mulighed for at komme i gang på arbejdsmarkedet. Vi ønsker at fremhæve den store indsats med denne pris, siger Bente Abrahamsen, formand for Beskæftigelses & Integrationsudvalget.

Kender du en virksomhed, der skal vinde prisen?

Alle kan indstille en virksomhed til Faxe Kommunes nye virksomhedspris. Måske arbejder du selv i en rigtig god virksomhed, eller måske kender du nogle, der har rigtige gode oplevelser med en bestemt virksomhed.

Beskæftigelses & Integrationsudvalget har i år valgt at prisen uddeles til en virksomhed, der har et særligt fokus på at ansætte ledige flygtninge.

Du kan finde en formular til at indstille kandidater på hjemmesiden www.faxekommune.dk/virksomhedspris2020

Indstillingen skal være modtaget 6. august 2020. Prisen bliver uddelt efter sommer.

Sidste år var det REMA1000 i Haslev der modtog prisen som årets virksomhed. Som et synligt bevis på at Rema1000 blev den første modtager af Virksomhedsprisen, modtog Jesper Olsen en flot glasmosaik lavet af Haslev-kunstneren Mette Enøe.





© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem skal have årets handicappris?
- Almost Irish - jyder med den irske lyd
- Bog om Veteranbussen præsenteres
- Racercyklerne sættes væk - mtb’erne støves af
- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst