Verdens Gang: Naturen har det godt- mennesket svært

Onsdag 29. april 2020 kl. 09:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Verdens Gang: Naturen har det godt- mennesket svært
Aksel Wolter

Verdens Gang leveres af Aksel Wolter

I disse tider går livet sin gang i naturen, som den plejer. Skovbunden blomster, træer springer ud, laksen stortrives i de danske åløb, og fuglene kvidrer som aldrig før.

Naturen lader sig ikke påvirke af Coronavirus, og åbner gæstfrit op for en invasion af mennesker af hidtil ukendt dimensioner. Med Rousseau vender vi igen tilbage til naturen, og med skærpede sanser opdager vi nye sider af naturen, og måske af os selv.

Havearbejde er kommet i uhørt høj kurs. Planteskoler og internetsalg oplever rekordsalg, og udskudt oprydning og glemt hjemlig virketrang har fået vores genbrugspladser til at indføre tidsbestilling. (Man kan dog ikke bestille bord!).

Mange er hyperaktive i køkkenet, når de ikke lægger puslespil, løser krydsord eller synger med Philip Faber, der pludselig er blevet mediestar.

I mange storbyer er luftforureningen markant mindre, smog er forsvundet og nye udsigter med blå himmel er dukket op.

Så mens miljøet stortrives, har vi mennesker det svært.

I sit mangeårige virke har den norske psykolog Finn Skårderud været optaget af, hvordan forskellige kulturer op gennem historien har forsøgt at finde balancen mellem alene og sammen, som han kalder det. I de senere generationer har tendensen i de vestlige samfund været en drejning mod, mere alene.

I disse tider går det igen op for os, at vi er sociale væsener, og selv om vi er sammen på afstand, er det ikke det samme som rigtigt levende socialt samvær.

Det vil internet og sociale chatrum aldrig helt kunne erstatte, fordi det langt hen af vejen handler om at fremstille et glansbillede af sig selv som vellykket.


Det er i mødet med andre mennesker, at vi lever og bliver til

Afhængighed af hinanden er ikke noget negativt, som det ofte opfattes i dag. Afhængighed, af mødet med andre, er i den grad positivt. Det er i mødet med andre mennesker, at vi lever og bliver til.

Det kan ikke undgås, at vi spekulerer over, hvad der er årsagen til Coronapandemien?

Er der en sammenhæng mellem Corona og miljøet? Det mener Inger Andersen, direktrice for FN’s miljøprogram, Unep, der blev oprettet i 1972.

- Vi fælder skove som aldrig før til landbrug og minedrift. Urbaniseringen æder sig stadig ind på stadig flere uberørte landskaber. Det bringer mennesker i kontakt med en verden, vi ellers ikke skulle være i kontakt med. Og det nedbryder biodiversiteten med det resultat, at viraene søger andre organismer, deriblandt mennesker at formere sig i, siger Inger Andersen i en understregning af budskabet fra flere af Uneps rapporter.

Det er et interessant og i disse tider et totalt overset budskab. Nu handler det om at inddæmme covid - 19, finde en vaccine og sætte gang i den økonomiske vækst igen.

Mange siger, at verden ikke bliver den samme efter Coronaen, ligesom Internettet og 9/11 ændrede vores virkelighed. Men hvordan vil disse forandringer give sig udslag i vores dagligdag?

Forhåbentlig bliver den nye vækst, en grøn vækst. Et ændret rejsemønster, en industri- og landbrugsproduktion, en service og underholdningssektor, herunder den voksende brug af datateknologi ved brug af internet og it, der belaster miljøet markant mindre.

Vi har glemt, at naturen kan slå tilbage, og mange mennesker og samfund har gjort, som de ville, uden andre hensyn end til sig selv. Det bliver nødt til at ændre sig!

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem skal have årets handicappris?
- Almost Irish - jyder med den irske lyd
- Bog om Veteranbussen præsenteres
- Racercyklerne sættes væk - mtb’erne støves af
- Bliv indsamler for Røde Kors i hele kommunen
- Kulturnatten aflyst - men et par ting gennemføres i kirken
- International musikudgivelse fejres i Faxe Ladeplads
- Hovmod i Freerslev Kirke
- Pop-up Opera i Faxe, Haslev og på Stevns
- Kunsten at leve med demens
- Svømning for gravide og forældre med babyer
- Permatopias store sal Loen åbner med top-jazz
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst