Tænd lys eller få tændt lys påskenat

Onsdag 8. april 2020 kl. 10:05

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tænd lys eller få tændt lys påskenat
Lørdag aften d. 11. april kl. 22.00 holder Haslev Kirke en live online lysmesse (direkte transmitteret via Facebook). Og alle er velkommen være med i en fælles lystænding.


Man kan deltage i lysmessen ved at tænde lys derhjemme, og eventuelt stille lyset synligt frem. Men man kan også skrive til præsterne og bede om at få tændt et lys i kirken på ens vegne. Man kan følge med online, når man bærer opstandelseslyset ind i kirken, tænder lys, synger påskesalmer og beder en bøn.

Hvorfor tænder vi lys?

- Det kan vi hver især gøre af forskellige grunde. Vi kan tænde lys for at markere nogen vi tænker på, noget vi håber på, noget vi glædes over, et savn, en bøn, en tak. Lyset er et synligt og smukt udtryk for disse tanker. Og når vi tænder lysene sammen, så står de side om side, og lyser endnu kraftigere op, end hvis de stod selv. Og da bliver lysene også udtryk for vores fællesskab, og vores fællesskab omkring disse tanker - et fællesskab som i denne tid, ligger mange særligt på sinde, fortæller sognepræst Anders Damkjer.

Og ikke mindst, så peger lyset på, at der er liv! Og at livet lyser op i mørket. Og det er centralt i påskefejringen. Når man tænder lys i kirken påskenat, så markerer man netop det, at livet sejrede påskemorgen. Man markerer at håb, bøn og tanker ikke bare er tabte drømme. Lyset bryder gravens mørke, Kristus er opstanden!

Sådan deltager du og indsender ønske om lystænding

På haslevkirke.dk finder du information om lysmessen og et link til Facebooksiden, hvor den sendes online, så du kan følge med i lysmessen.

Ønsker om at få tændt lys kan sendes til kirken via en sikker forbindelse fra kirkens hjemmeside. Og du er også velkommen til at skrive eller ringe til kirkens præster med ønske om lystænding.

- Man er velkommen til at fortælle hvorfor, man gerne vil have tændt et lys, eller hvem man gerne vil have tændt et lys for, men det behøver man ikke. Alt er anonymt, så navne, dit eget eller den, du gerne vil have tændt lys for, nævnes ikke. Men alles tanker og bønner bliver læst og bedt i tavshed af præsterne – bare ikke så andre kan høre det, oplyser Anders Damkjer.

Ole Bjerglund Thomsen, ot@km.dk, tlf.: 60 65 33 76
Marie Rørbæk, tlf.: maroe@km.dk, 51 85 78 68
Anders Damkjer, tlf.: and@km.dk, 60 57 60 22

Se og gense lysmessen på et andet tidspunkt:

Selvom lysmessen sendes live lørdag den 11.april kl. 22.00, kan den også ses på påskedag og i dagene derefter. Videoen vil være at finde på kirkens Facebookside.



© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Underholdning ved Mesterbageren er aflyst
- Æblehaven genåbner nogle aktiviteter
- Kirkehilsen er udskudt
- Alvorlig ulykke på Køgevej ved Faxe
- Faxe Musikskole - faglighed, udvikling, fællesskab
- 55-årig sigtet for hærværk
- Åbne Atelierdøre gennemføres også i år
- Nu kan alle komme ud at ro - nye kurser for kajak og robåd
- Pokaler uddelt i Terslev
- Nu er Sofia boghandler
- Så skal der handles - masser af tilbud i Haslev
- Nu er Rasmus udlært
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst