Danish Agro koncernens overtagelse af baltiske maskinselskaber godkendes

Onsdag 15. april 2020 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danish Agro koncernens overtagelse af baltiske maskinselskaber godkendes
Danish Agro koncernens overtagelse af baltiske maskinselskaber godkendes
Henning Haahr
Karise: De europæiske konkurrencemyndigheder har netop godkendt Danish Agros overtagelse af de resterende 55 % af aktierne i de tre baltiske CLAAS maskinselskaber AS Konekesko Eesti, SIA Konekesko Latvija og UAB Konekesko Lietuva.

Godkendelsen blev givet, fordi alle konkurrencemyndighedernes betingelser var opfyldt med hensyn til frasalg af koncernens eksisterende maskinaktiviteter i Estland.

Koncernchefen i Danish Agro, Henning Haahr, er meget tilfreds med godkendelsen:

- Det er tre stærke selskaber med en dygtig ledelse og dedikerede medarbejdere, der nu bliver en del af Danish Agro-familien. Jeg er sikker på, at vi kan udvikle vores virksomheder med denne godkendelse. Med stærke grovvareselskaber og maskinaktiviteter i Finland og de baltiske lande sigter vi på at udvikle vores position som den foretrukne partner for finske og baltiske landmænd, udtaler han.
CEO i Danish Agro koncernens maskindivision, Jens Skifter, ser et stort potentiale i de baltiske lande og Finland:

- Vi har et utrolig godt og tillidsfuldt forhold til alle vores leverandører, blandt andet CLAAS, som har været leverandør til KONEKESKO i 20 år i disse lande, og vi ser masser af potentiale og synergi ved, at de baltiske maskinaktiviteter er kommet med i familien.

- Vi kommer fremover til at repræsentere CLAAS i syv lande, hvilket også giver landmændene mange fordele inden for service, reservedele og handel med brugte maskiner hen over grænserne mellem vores selskaber. Også den meget vigtige handel med skovbrugs- samt bygge- og anlægsmaskiner vil vi gerne udvikle yderligere. Vi er stolte af at repræsentere PONSSE, KOBELCO og KUBOTA, konkluderer han.

De tre baltiske virksomheder har cirka 290 ansatte med i alt 14 afdelinger, heriblandt reservedelslagre og servicefaciliteter.

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen, der har hovedkontor i Karise, består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger.

Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Biografen Kanten åbner lørdag
- Gitte Olsen har jubilæum: 25 rigtige gode frisørår
- Har du hestene til det omrejsende cirkus?
- Hurtigere internet i Dalby og udsat generalforsamling
- To varetægtsfængslet efter biltyveri
- Udvalg i arbejdstøjet: Verdensmålene helt lokalt
- Jeg cykler der op, og så skal min mor på cykeltur
- Nye trænere i Haslev Tennisklub - en mand og en maskine
- Energipsykologi Danmark er flyttet til Haslev
- To mænd anholdt efter biltyveri
- Karise Spejderne klar igen efter Corona-pause
- Svalebækgård Landbørnehave har oprettet en førskole
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst