Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek

Onsdag 1. april 2020 kl. 09:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek
To skærme, noter, vand og håndsprit. Andreas er i fuld gang med sin SRP

_Lige nu sidder en helt masse 3.G’ere over hele landet og knokler med den vigtige SRP-opgave - Studie Retnings Projekt. En af dem er Andreas Victor Thykjær Egede.

Han bor lidt uden for Haslev og går i 3.G på Haslev Gymnasium, og mandag den 23. marts fik han den endelige opgaveformulering.

Andreas er meget historieinteresseret, så han var ikke et øjeblik i tvivl om at hans SRP skulle være i historie. Han har da også planer om at læse historie på universitetet, når studentereksamen er i hus - eller måske psykologi. Han er endnu ikke helt sikker.

Inden Corona-virussen lagde alle gymnasier øde, havde Andreas, ligesom alle andre 3.G’ere haft samtaler med sine to SRP-vejledere, og her blevet enige om hvad hans opgave skulle handle om, men den endelige opgaveformulering fik han først mandag den 23. marts.

Og formuleringen lød „Stillehavskrigen og dæmoniseringen af japanere i USA”.
På forhånd havde Andreas fundet ud af hvilke bøger han havde brug for til opgaveskrivningen, og han havde bestilt dem hjem til afhentning på Haslev Bibliotek. Så alt var godt - troede han.

For så kom Corona på tværs. Biblioteket lukkede og her lå hans bøger. De vigtige bøger til opgaveskrivningen. Heldigvis er Andreas ikke typen der giver op. Han gik på nettet og fandt en bog om emnet.

- Jeg snakkede med mine vejledere - på telefon naturligvis - og det lykkedes for den ene lærer, at finde de bøger der var fanget på biblioteket i en elektronisk udgave, så jeg har hvad jeg skal bruge, siger Andreas.

Og da avisen talte med ham om onsdagen var han ved godt mod. Alt kører som det skal, og han regner med at det ender med en god opgave.

Normalt vil 3-G’erne kunne møde op på gymnasiet og tale med vejlederne omkring opgaveløsningen, men det må man jo ikke nu, så kommunikationen foregår via telefon, lektio og chat - men det fungerer fint, siger Andreas, der fortæller at opgaven skal afleveres den 3. april.

Andreas fortæller desuden at gymnasiets rektor har skrevet til alle elever, at hun godt ved at dette års 3.G’ere har det noget sværere end alle de foregående, men at lærere såvel som sensorer naturligvis vil tage højde for den noget specielle situation når deres SRP skal vurderes.

- Jeg ville da gerne have haft „rigtig” vejledning, men det går nu nok på den måde det fungerer nu, siger Andreas.

Inden længe skal de mange gymnasieelever jo også til eksamen. Eller skal de? Det er der nok ikke mange der regner med, for det kan meget vel gå sådan, at ingen skoler åbner igen før efter sommerferien.

- Det er da også noget vi taler om, og hører om, siger Andreas, så det kan være at eksamen helt aflyses og at det udelukkende er vores årskarakterer, der kommer til at stå på eksamensbeviset.

- Men lige nu er alt blot et stort spørgsmålstegn, slutter Andreas inden han igen kaster sig over sin SRP om Stillehavskrigen og dæmoniseringen af japanere i USA under 2. verdenskrig.

Af Torkild Svane Kraft



© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Faxe Kommunes Arkiver genåbner
- Ydelseskontoret (sygedagpenge) holder lukket
- Mesterbageren sætter gang i Haslev på fredag
- Biografen Kanten åbner lørdag
- Gitte Olsen har jubilæum: 25 rigtige gode frisørår
- Har du hestene til det omrejsende cirkus?
- Hurtigere internet i Dalby og udsat generalforsamling
- To varetægtsfængslet efter biltyveri
- Udvalg i arbejdstøjet: Verdensmålene helt lokalt
- Jeg cykler der op, og så skal min mor på cykeltur
- Nye trænere i Haslev Tennisklub - en mand og en maskine
- Energipsykologi Danmark er flyttet til Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst