Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum

Onsdag 1. april 2020 kl. 09:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
Heidi Sustmann i gang med undervisningen, hjemme fra sin stue i Faxe Ladeplads

Klokken 7.30 hver morgen sætter Heidi Sustmann sig ved sin computer og logger på det chatforum hun har oprettet - og så er hun i kontakt med alle elever i 4.B på Haslev Privatskole.

Hun er klasselærer for 4.B, men kontakten til de 23 elever foregår nu via computeren, og det har været noget af en kamp, at få det op at køre, fortæller hun.

Da det var lykkedes for Heidi at få det til at fungere, skulle hun have alle forældrene til også at oprette dette chatforum - men det lykkedes og nu kan hun „snakke” med alle eleverne, og hjælpe dem med den matematik, natur og teknik og billedkunst som er de fag hun underviser i.

- I matematik følger vi bogen, så det går nogenlunde med det, men det er altså ikke det samme at mødes via computeren. Det er meget nemmere at undervise, og hjælpe, når man er sammen, siger Heidi Sustmann.

Og hun tilføjer at det er endnu sværere for forældrene at hjælpe deres børn, end det er for hende.

- At undervise sine egne børn, og hjælpe dem, er nu en gang ikke så nemt. Det kender jeg alt til med mine egne børn, siger Heidi.

At give eleverne opgaver i billedkunst går rigtig fint, hvorimod de undervisningsplaner Heidi havde lagt i natur og teknik, måtte skrottes, da de bøger der skulle bruges, ligger på skolen.

Hun har naturligvis fundet på noget andet, men de planer hun havde lagt, måtte ændres hurtigt, og er knapt så gode, fordi de materialer der skulle bruges ikke længere er tilgængelige.

Nr. 56.000 i køen...

Der findes mange on-line portaler som er glimrende til undervisning, fortæller Heidi. Der er bare lige et problem - alle vil bruge dem, så serverne går ned hele tiden.

- Forleden skulle jeg lige ind på en undervisningsportal. Der var jeg i kø som nummer 56.000, og det kan man jo ikke bruge til noget. Man må finde på noget andet, siger Heidi Sustmann.

Om fredagen lægger Heidi undervisningsplanerne for den kommende uge på Forældreintra, så har både forældre og elever et overblik over hvad der skal nåes i den kommende uge. Sådan var det før Corona-krisen - og sådan er det også i dag.
Heidi har fast træffetid hver dag mellem kl. 10 og 12. Online og på telefon naturligvis. Her er forældre velkomne til at kontakte hende - og der er meget at snakke om.

Det er bestemt ikke nemt at være forældre til skolesøgende børn. Og slet ikke hvis man er nogle af de forældre der stadig skal på arbejde. De har virkelig et problem, slutter Heidi Sustmann.

Af Torkild Svane Kraft


© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Faxe Kommunes Arkiver genåbner
- Ydelseskontoret (sygedagpenge) holder lukket
- Mesterbageren sætter gang i Haslev på fredag
- Biografen Kanten åbner lørdag
- Gitte Olsen har jubilæum: 25 rigtige gode frisørår
- Har du hestene til det omrejsende cirkus?
- Hurtigere internet i Dalby og udsat generalforsamling
- To varetægtsfængslet efter biltyveri
- Udvalg i arbejdstøjet: Verdensmålene helt lokalt
- Jeg cykler der op, og så skal min mor på cykeltur
- Nye trænere i Haslev Tennisklub - en mand og en maskine
- Energipsykologi Danmark er flyttet til Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst