Folkemøde om Østbanen er naturligvis aflyst

Fredag 20. marts 2020 kl. 11:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Folkemøde om Østbanen er naturligvis aflyst
Østbanen: En række borgerforeninger og enkeltpersoner, havde taget initiativ til et folkemøde for at bevare Østbanen. Mødet var berammet til den 1 april, men det er nu udsat, indtil hele situationen om Corona-virus er bedret.

Det er foreningernes opfattelse, at der ikke er behov for en masse undersøgelser for at påvise, at det er bedre for lokalområdet at beholde Østbanen fremfor at få BRT busser.

Erfaring viser at busser slet ikke kan tilbyde samme komfort og regularitet som tog. Tværtimod vil en nedgradering af Østbanen til en buslinie betyde, at endnu flere vil køre i egen bil, og dermed lægge yderligere pres på et i forvejen overbelastet vejnet.

Bl.a. er Østbanens værksteder i Hårlev netop nu ved at blive udvidet for at kunne servicere udvidelsen af Østbanen til Roskilde. Hvis banen bliver nedlagt, må disse værksteder Hårlev lukke.

- Vi er bekymrede for om tilflytningen til vores område stopper, og måske endda erstattes af tilbagegang. Vi har kendskab til mange, som nævner Østbanen som en væsentlig medvirkende årsag til at de har valgt at flytte netop til Stevns/Faxe området, udtaler Sejer Folke på foreningernes vegne.

Man er også bekymrede over de unges forringede muligheder for at komme til deres uddannelsesinstitution.

Folkemødet vil, som nævnt, blive afholdt senere - og det er for alle med interesse for Østbanen.

- Vi har fået tilsagn om et oplæg fra to folketingspolitikere fra hver sin side af salen, nemlig Brigitte Klintskov Jerkel (Konservative) og Eva Flyvholm (Enhedslisten), som begge tidligere har været aktive i arbejdet for at bevare Tølløse Banen. Derudover er der tilsagn fra formanden for Dansk Jernbaneforbund Henrik Hørup om at komme med sit oplæg, oplyser Sejer Folke.

Vi vender tilbage med en ny dato for Folkemødet, så snart det kan ske uden risiko for udbredelse af Corona smitte.

Foreningerne bag borgermødet er Hårlev Borger og erhvervsforening, Hellested Borgerforening, Karise Håndværker og borgerforening, Liv i ladepladsen, Faxe Ladeplads Borger og erhvervsforening, Rødvig Borgerforening, Strøby Egede borger og grundejerforening, Strøby Borgerforening samt pendlere og brugere.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvorfor fejrer vi påske?
- Faxe Kommune støtter virksomheder med ekstra anlægsopgaver
- Et påskeæg fra Geomuseum Faxe
- Kunde i Møns Bank snydt for 95.000 kr.
- Lokalt Folketingsmedlem glæder sig over børnepakken
- Påskeleg, påskeæg og linjer ved tre kirker
- Haslev Kirke går online
- Aflysninger
- Haslevforfatter har oversat tysk krimi
- Danmarks bedste romkugler er kommet til Hesede Hovedgård
- 300 synsprøver klaret på tre dage - i Gambia
- Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst