I Løbeklubben Sibirien har de løbekonkurrence - hver for sig

Onsdag 25. marts 2020 kl. 08:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

I Løbeklubben Sibirien har de løbekonkurrence - hver for sig
Michael Christensen, formand for Løbeklubben Sibirien ses her yderst til højre ved klubbens nytårsløb

Faxe Ladeplads: Løbeklubben Sibirien er en stor løbeklub. Tre gange om ugen samles rigtig mange for at løbe en tur i den smukke natur omkring Faxe Ladeplads.


Ja, det vil sige at det gjorde de, for løbeklubben har, ligesom alle andre ansvarlige foreninger, stoppet al fællestræning indtil videre.

Og selv om alle jo ved at man sagtens kan motionere alene, så er motivationen for at løbe en tur noget større, når man gør det sammen med andre. Fællesskabet betyder rigtig meget.

Men hvad gør man så for at motivere sig selv og medlemmerne? Man laver en konkurrence, fandt formanden, Michael Christensen ud af, efter inspiration fra en løbeklub på Møn.

- Jamen det går såmænd bare ud på, at går eller løber man en tur på mere end tre kilometer, så sender man en besked om turen til mig på sms, og så har jeg lavet et lille skema, så jeg kan holde øje med hvor mange gange man har været ude at gå eller løbe, siger Michael Christensen.

Det er altså ikke antallet af kilometer det handler om, men udelukkende om hvor mange gange man har været ude at løbe eller gå mere end tre kilometer.

Når man så kommer på den anden side af Corona-faren, og man atter kan mødes ansigt til ansigt, så vil der være en præmie til det medlem der har været ude at gå eller løbe flest gange.

Så selv om man holder sig for sig selv, så er man alligevel lidt sammen i Løbeklubben Sibirien.

Skraldeløb udsættes
Hvert forår arrangerer løbeklubben et „skraldeløb”. Her mødes alle medlemmer i Sibirien, der ligger lidt udenfor Faxe Ladeplads.

Så fordeles ruterne og medlemmerne fjerner affald i skoven. Det gør man som en tak til Vemmetofte Kloster fordi man må bruge skovene til løb.

Skraldeløbet finder dog ikke sted lige foreløbig, fortæller Michael Christensen.

- Men vi gennemfører det helt sikkert, bare på et senere tidspunkt, slutter løbeklubbens formand.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Guldgravning for børn på Haslevs nye ”strand”
- Politiet efterlyser fortsat Frederik Dal Hansen
- Hvem skal have årets handicappris?
- Haslev: God snak om trafikkultur
- Har ikke tabt en hjemmekamp i næsten to år
- Nu er man gået i gang med Viften 2 i Haslev
- Per Nøddebo er blevet guvernør i Rotary Sjælland
- Den allerførste translokation på FGU i Faxe
- Sommertennis og landsholdsspillere i Haslev
- De blå Haslevspejdere har været på Sommerspejd
- Massage og wellness på den skønne naturlejrplads
- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst