Koncert med MC Hansen ved Brugsens generalforsamling

Onsdag 18. marts 2020 kl. 09:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Koncert med MC Hansen ved Brugsens generalforsamling
M.C. Hansen giver koncert i Dalby. Foto: Mathias Ambus

Dalby: Der er ordinær generalforsamling i Dalby Brugsforening, onsdag den 1. april kl. 1900 i Dalby forsamlingshus - og her giver M.C. Hansen koncert.


M.C. Hansen er født i Mosebølle syd for Faxe og bor nu på Jungshoved - men har turneret verden rundt, hvor han nok er mest kendt indenfor countrymusikken.

Det er de gode historier med finurlige detaljer om det store i det små, der er i fokus, når den prisvindende singer-songwriter M.C. Hansen går på scenen. Han har gennem 20 år skrevet og sunget på engelsk, men på hans seneste udspil Ego Alter fra 2019 folder fortællingerne sig ud på dansk.

- Det er første gang jeg udsender sange udelukkende med danske tekster. Jeg har altid skrevet og sunget på engelsk, men jeg har også en anden side - den danske. „Du danske sang du er min moders stemme”. Egentlig er de to sproglige universer to sider af samme sag.

- Der er ikke forskel på om jeg elsker min kone på dansk eller engelsk og historierne om Jungshoved og de mennesker der bor her er også de samme på dansk og engelsk, men nærværet og publikums umiddelbare og indforståede oplevelse af sangene er mere markant når jeg synger på dansk for publikum i Danmark, siger M.C. Hansen.

M.C. blev hædret som Årets Sangskriver ved Danish Music Awards Folk 2017, årets musikalske iværksætter i 2018 og samme år tildelte komponistforeningen DPA ham deres Påskønnelseslegat, og i januar i år modtog han Vordingborg Kommunes Kulturpris.

Billetter til generalforsamlingen, og dermed også koncerten, kan hentes i kiosken i SuperBrugsen, mod forevisning af medlemskort til Dalby Brugsforening.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Guldgravning for børn på Haslevs nye ”strand”
- Politiet efterlyser fortsat Frederik Dal Hansen
- Hvem skal have årets handicappris?
- Haslev: God snak om trafikkultur
- Har ikke tabt en hjemmekamp i næsten to år
- Nu er man gået i gang med Viften 2 i Haslev
- Per Nøddebo er blevet guvernør i Rotary Sjælland
- Den allerførste translokation på FGU i Faxe
- Sommertennis og landsholdsspillere i Haslev
- De blå Haslevspejdere har været på Sommerspejd
- Massage og wellness på den skønne naturlejrplads
- Y’s Men endelig i gang igen efter Corona-pause
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst