Man kan ikke vende hjem med swinging hands

Onsdag 11. marts 2020 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Møde med Algeriets udenrigsminister Sabri Boukadoum der ses til højre ved siden af Tanja Larsson. Tl venstre, ved siden af Søren Søndergaard ses formanden for Algeriets udenrigspolitiske nævn Abdelkader Abdellaloui

fOLKETINGET: Fra mandag til lørdag aften i sidste uge, var Tanja Larsson, Folketingsmedlem og bosat i Faxe Ladeplads med Europaudvalget i Algeriet og Niger for at drøfte migration og flygtninge - en tur hvor hun, og sikkert også de øvrige Folketingsmedlemmer - fik set og oplevet ting som de normalt ikke ser i lille trygge Danmark.

Meningen med turen var da også at se, høre og opleve, for bedre at kunne forstå hvilke problemer de to lande slås med, med hensyn til migration - hvordan de takler situationen - og for at finde ud af hvor og hvordan Danmark kan hjælpe bedst.

Der er stor forskel på de to lande. Algeriet er et forholdsvis velorganiseret og, efter Afrikanske forhold, rimeligt velstående land, mens Niger hører til blandt de fire fattigste lande i verden, så udgangspunktet for de to lande er noget forskelligt.

I Algeriet havde Europaudvalget et to timer langt møde med udenrigsminister Sabri Boukadoum, der blandt andet påpegede at Algeriet ønsker et tættere samarbejde med Europa, ikke mindst hvad handel angår. I mange år har Algeriet levet af olie, men da oliereserverne er ved at slippe op, er det vigtigt at de får gang i handel med andre varer.

Dette er også vigtigt for Europa, da god beskæftigelse i Algeriet, og de andre lande i Nordafrika, er med til at forhindre at befolkningen søger mod Europa og dermed også til Danmark.

I Algeriet mødtes Europaudvalget også med andre end repræsentanter for regeringen. Blandt andet en tænketank.

Ændringer på vej i Algeriet

Algeriet er i gang med en større ændring af landet. Mere åbenhed og medbestemmelse er vejen frem, fik Europaudvalget at vide fra mange sider – Changing your self, er mantraet i landet lige nu, og Tanja Larsson er ikke i tvivl om, at man i den nærmeste fremtid vil opleve store ændringer i Algeriet.

Ændringer der opnås gennem dialog og demokrati. Senere på året skal der f.eks. stemmes om en ny forfatning.

Migranter overfaldes

Ikke overraskende mener det officielle Algeriet, at man gør meget for migranter, og at de bliver behandlet godt, men når man hører om hvad nogle af migranterne har oplevet, så er det ikke altid virkeligheden og intentionerne går hånd i hånd.

Tanja Larsson talte med flere migranter, der kunne berette, at mange bliver overfaldet og frarøvet alt. Af politiet - der tilmed ofte kører dem langt ud i ørkenen, hvor de overlades til deres egen skæbne. Det betyder at flere dør.

Myndighederne fortalte også at der var masser af mad, medicin og lægehjælp i migrantlejrene, men heller ikke dette stemte overens med virkeligheden, kunne Europaudvalget konstatere ved besøg i lejrene.

Niger - fattigt men på vej

Selv om Niger er at af verdens fattigste lande, er det et land med masser af gå-på-mod

- Faktisk minder landet en del om Danmark. Der er mange kvindelige politikere, og alle blander sig i debatten, og jeg synes også at deres sociale værdier minder meget om vores, siger Tanja Larsson, og tilføjer at politikerne er meget karismatiske. Det er stærke personligheder, der er meget opsatte på at Niger skal opleve stor fremgang.

I Niger arbejder man ihærdigt på at der skal være uddannelse og lægehjælp i enhver afkrog af det store land. Målet er at ingen skal have længere end fem kilometer til et sundhedstilbud indenfor de næste fem år. Det er store mål, men som en politiker i Niger sagde:

- Hvis ikke man drømmer stort og arbejder ihærdigt for det, når man ingen steder.

Og igen, hvis man skal undgå at opleve de store strømme af migranter til Europa, er det bydende nødvendigt, at der kommer et effektivt sundhedssystem, uddannelse og arbejde i de nordafrikanske lande.

Swinging hands

På et IOM-center (International Organization for Migration) talte Tanja Larsson blandt andet med to brødre fra Cameroun. Storebroderen havde arvet forældrenes lille landbrug og solgt det. Lillebroderen havde lånt penge af landsbyens beboere - og de ville til Europa, for her stod man klar med mad, bolig og uddannelse. Troede de.

Men nu var de strandet på et IOM-center. Egentlig ville de gerne hjem til landsbyen i Cameroun, men det var umuligt, fortalte de. Men hvorfor, ville Tanja Larsson vide.

- We can’t come home with swinging hands, sagde de.

Når man kommer hjem med „swinging hands” menes der, at man vender hjem uden at have noget med, og det kan man ikke - slet ikke hvis man har lånt penge af landsbyens beboere. Så er man dømt til at blive i lejren, eller forsøge at komme til Europa på en eller anden måde.

Men hvad kan løsningen være? Hvad kan man gøre for at undgå, at de to brødre, og tusindvis andre, vil migrere til Europa?

Ja, det er noget af det Europaudvalget skal arbejde videre med, men måske kan løsningen være at man hjælper brødrene, og mange andre. økonomisk, så de kan vende hjem uden „swinging hands” - men så de kan betale gælden og starte en virksomhed eller et landbrug.

Alt andet lige, vil det være en både god og billig løsning for Europa - for Danmark.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Musikalsk underholdning på plejehjemmene - se video
- Det bliver en mærkelig sommer
- Truede med kniv
- Kæmpe cykelløb omkring Faxe aflyses
- Haslev Festdage udskydes
- Farvel til en rigtig brandmand
- 22 knuste vinduer
- Stjal skrabelodder i Rønnede
- Naya fra Dalby er udtaget til Europamesterskabet
- Alex Jørgensen har rundet de 80 år
- Hvorfor fejrer vi påske?
- Faxe Kommune støtter virksomheder med ekstra anlægsopgaver
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst