Blomster og billedkunst i Huset i Faxe Ladeplads

Onsdag 11. marts 2020 kl. 10:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Blomster og billedkunst i Huset i Faxe Ladeplads
Blomstermaleren Tina Jensen besøger Huset i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: Malergruppen for billedkunst i Huset på Hovedgaden 40, får besøg af billedkunstren Tina Jensen alias Blomstermaleren onsdag den 18. marts 2020.


Tina Jensen vil komme som frivillig instruktør, så har du lyst til at komme og høre Blomstermaleren fortælle lidt om sit malerliv og se, hvordan hun starter på et blomstermaleri, møder man bare op og medbringe lærred, maling og pensler. Tina vil vise, hvordan man maler solsikker og komme med tip og ideer.

Alle er velkomne til denne hyggelige workshop. Tina vil også medbringe nogle af sine flotte malerier, som man kan blive inspireret af. Vil man se flere af hendes malerier kan man besøge hendes galleri og kursussted i Haslev.

Tina Jensen startede allerede med at male og tegne blomster, da hun var 12 år. Interessen for at male fik hun hos en kunstner-familie, som hun tit besøgte som barn. I 70’erne malede hun på porcelæn og sidenhen begyndte hun med akvarel pga. akvarelmalingens lethed. Tina maler i dag med akrylmaling, som hun har gjort siden 2008.

Tina Jensen har en dejlig have, som også er hendes store interesse. Her er der alverdens forskellige blomster, så hun har altid en model lige ved hånden. Tina har deltaget i mange forskellige kurser, og har også udstillet i diverse kunstforeninger og på kunstmesser rundt omkring i Danmark.

Det koster 50 kr. incl kaffe/the, at deltage i denne workshop og du behøver ikke at være medlem af malergruppen for at deltage. Det er måske en god ide at komme i god tid, siger Janne E. fra malegruppen.

Blomstermaleren kommer fra kl. 11.00 til 15.00 i Kulturhuset HUSET40 - Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe