Der er brug for flere hænder i lektiecaféen

Onsdag 4. marts 2020 kl. 08:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Der er brug for flere hænder i lektiecaféen
Abdulaziz (yderst t.v.) poserer for fotografen sammen med aktvitetsleder Karen Hatt Olsen, mens Susanne Skjoldgaard hjælper den dybt koncentrerede Mohammed

Røde Kors Faxe: Det er mandag aften, og klokken er lige omkring 18.00. Rønnedevej i Faxe ligger mørk og øde hen, men i vinduerne fra Det Gamle Posthus strømmer lyset ud.

Det er Røde Kors Faxe, der i dag har til huse i bygningen, og hver mandag fra 17.30 - 19.30 og onsdag fra 15.00 - 17.00 afholdes der lektiecafé.

Jeg er denne aften inviteret på besøg i caféen for at få en snak med Røde Kors’ frivillige og måske et par af brugerne af stedet. Brugerne er alle af udenlandsk herkomst, der på forskellige niveauer kæmper med det danske sprog.
Da jeg træder ind ad døren, vender flere par øjne sig nysgerrigt mod mig, og en ung kvinde smiler lidt genert til mig. Der sidder ca. 25 mennesker rundt ved små borde i lokalet. Heraf er de fem fra Røde Kors.

En dame kommer hen mod mig med hånden strakt frem. - Hej, du må være fra avisen, siger hun og præsenterer sig som en af de frivillige. Ulla hedder hun.
- Det er Karen, du har talt med i telefonen.
Ulla peger over mod et bord, hvor to damer sidder i livlig samtale. Den ene - som jeg formoder, må være Karen - vender sig om og smiler til mig.

- Karen er lige ved at hjælpe med at få udfyldt nogle papirer. Hun er snart klar, så du kan snakke med hende, oplyser Ulla og spørger, om jeg måske har lyst til en kop kaffe eller te. Jeg afslår, men går med over i „køkkenet” og lægger min frakke. Jeg kan stadig mærke de nysgerrige øjne på mig, og fornemmelsen bliver ikke mindre, da jeg hiver min kuglepen og skriveblok op af min taske.
En tredje dame kommer hen mod mig. Hun er lige så smilende som de andre og præsenterer sig som Mette. Også hun er frivillig i lektiecaféen.

Flertallet er flygtninge
Ved et bord får jeg øje på Susanne, som jeg kender i forvejen. Hun sidder lige nu bøjet over en computer sammen med den unge pige, der smilede genert, da jeg kom ind.

Jeg går over mod dem og hilser. Det varer vist lidt, før Karen er klar til at snakke med mig, så i mellemtiden vil jeg snakke med Susanne og den unge kvinde.
Pigen fortæller mig på et lidt gebrokkent dansk, at hun går på FGU, og at hun sidder med nogle ret svære lektier i dansk, samfundsfag og matematik. Hun er rigtig glad for, at hun har mulighed for at få hjælp i lektiecaféen.
Som flertallet af brugerne denne aften er kvinden flygtning fra Syrien. Men der er også en gruppe unge mænd fra Eritrea og en enkelt thai-kvinde, der lige er blevet dansk gift.

De har det til fælles, at de alle kæmper med det danske sprog. Nogle går på sprogskole og har der brug for hjælp til lektier, nogle har måske brug for hjælp til at udfylde ansøgning om opholdstilladelse og lign.

En ung mand kommer hen og vil snakke med. Han kaldes Aziz, men jeg får senere at vide, at han egentlig hedder Abdulaziz. Jeg spørger ham, hvorfor han kommer i caféen, og han fortæller mig, at det er fordi, han godt kan lide dem, der er der. Og fordi han gerne bare vil snakke med nogen. Aziz vil dog rigtig gerne også vide, hvem jeg er, og et kort øjeblik er rollerne byttet om, da han spørger mig om alt, fra hvor mange børn jeg har, til hvad jeg sidder og skriver der på min blok.
Susanne kigger smilende på. Jeg fornemmer, at hun er vant til at Aziz stiller spørgsmål og gerne vil være med. Han er vist ikke typen, der bare gemmer sig.

- Det er simpelthen så dejligt at se, hvor godt de unge mænd kan lide at være her. Vi frivillige er her selvfølgelig for at hjælpe med lektier, men det sociale betyder lige så meget. Mange af de tidligere brugere er kommet så godt videre. Det er fantastik at se, fortæller Susanne så begejstret, at jeg tydeligt mærker, hvor meget hun brænder for sagen.

Mangler frivillige
Nu er Karen klar til, at jeg kan snakke med hende. Vi sætter os sammen, og hun starter med at fortælle, at hun er aktivitetsleder og sammen med Mette har været det et par år.

- Vi er seks faste frivillige og nogle stykker, der kommer lidt mere sporadisk. Men vi kunne rigtig godt bruge nogle flere hænder her. Det kunne være en pensioneret lærer eller en lærerstuderende, der kunne hjælpe med lektier. I dag har vi Birte, som den eneste læreruddannede her. Og hun kan dårligt nå rundt til alle.
Det kunne også være, at en socialrådgiverstuderende eller pensioneret socialrådgiver kunne have lyst til at hjælpe. Det er ofte komplicerede sager, folk skal have hjælp til - det kan f.eks. være opholdstilladelse, familiesammenføring og spørgsmål om økonomi og bolig - og som du kan se, er her mange, der kommer for at få hjælp. Flere end Mette, der som oftest står for de sager, kan klare, fortæller Karen.

- Men man er også hjertelig velkommen, hvis man bare gerne vil snakke med brugerne eller måske lege med børnene. Flere har jo deres små børn med på lektiecaféen, og det hjælper jo også på deres sprog, at der bliver talt dansk under leg, forsætter Karen og pointerer, at man som frivillig altså ikke behøver at komme hver eneste mandag. Har man kun mulighed for at komme en eller to gange om måneden, vil det også være en stor hjælp.

Tager på udflugt
Fire gange om året arrangeres der forskellige udflugter og aktiviteter i lektiecaféen. En af de frivillige lægger f.eks. hus til en sommerfest hvert år, og gruppen har også været på tur til Minigolfen i Faxe Ladeplads, i Faxe Kalkbrud og på Feddet.

Det betyder meget med de udflugter. Både for de frivillige og for brugerne. Og her er det ekstra synligt, at de frivillige er her, fordi de virkelig gerne vil.
- Det er ikke frivilligt arbejde. Det er frivilligt engagement, siger Karen.

Klokken er ved at nærme sig 19.30, men før jeg går, skal jeg lige have taget et par billeder. Et par drenge er vældig interesserede i at stille op foran kameraet - lige indtil det går op for dem, at billederne er til avisen. Så mister de modet.
Jeg vil også gerne lige tale lidt med Birte, som har været dybt optaget hele aftenen. Nu har hendes elever pakket sammen og er gået hjem, og mens de andre frivillige rydder op og fejer gulv, får Birte lov til at få det sidste ord. Hun har været tilknyttet lektiecaféen i to år og har 30 års erfaring som lærer. Hun går op i opgaven som frivillig med liv og sjæl og springer bestemt ikke over, hvor gærdet er lavest. Hverken på sine egne eller sine elevers vegne.

- Jeg sidder jo ikke bare og giver dem facit. Det har ikke noget med indlæring at gøre, siger Birte bestemt.

Har man lyst til at supplere Birte, Karen, Ulla, Mette, Susanne og de øvrige frivillige i Røde Kors’ lektiecafé kan man kontakte Aktvitetsleder Karen Hatt Olsen på tlf. 2677 6603.

Af Birgitta Kristina Carlberg

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Danmarks bedste romkugler er kommet til Hesede Hovedgård
- 300 synsprøver klaret på tre dage - i Gambia
- Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
- Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek
- Y’s Men aflyser cykelløb
- Jo, der er stadig fartkontroller
- To lokale valgt til Møns Banks repræsentantskab
- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst