Ayo og Suka, og alle de andre hunde, fandt forsvundne mennesker i skoven

Onsdag 4. marts 2020 kl. 08:54

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Alf Hemmingsens hund, Ayo, er „stukket af” fra ham, da han fik færten af en figurant

Forrige lørdag, i blæst og regn, havde 14 hunde og hundeførere sat hinanden stævne ved Vemmetofte, for at finde forsvundne mennesker i Vesterskovenskoven.

Det var „Hundetjenesten - Forsvundne Personer” der havde fået lov til at træne i skoven hele dagen. En vigtig træning, da mange virkelige eftersøgninger netop finder sted i skove.

Derfor er Hundetjenesten meget taknemmelige for at Vemmetofte Kloster gav tilladelse til at bruge deres skov til træning - for tilladelse havde man naturligvis sikret sig på forhånd. Man må ikke bare bruge skove til at træne i. Skovejeren skal på forhånd give tilladelse til det - og det gjorde Vemmetofte Kloster heldigvis.

De fleste deltagende hunde og hundeejere ved lørdagens træning, er under uddannelse, men det forventes at de inden for en overskuelig fremtid skal til certificering - og består de den, kan de rykke ud til rigtige eftersøgninger.

For at kunne nå frem til certificeringen, skal man forinden have gennemført en teoretisk uddannelse, der foregår over flere weekender - og selvfølgelig have trænet en masse i mange forskellige omgivelser sammen med de andre i „Hundetjenesten - Forsvundne Personer”.

Certificeringen skal herefter bestås én gang årligt. Her skal man vise at hunden kan finde skjulte personer i et meget stort område, og at hundeføreren ved hvordan han eller hun skal agere når en person er fundet.

Ved træningen denne lørdag kom hunde og ejere fra hele landet, men faktisk er der hele fire der kommer her fra området, nemlig Matthias Gellert fra Alslev, Lise Høeg fra Smerup, Alf Hemmingsen fra Hårlev, samt Torkild Svane Kraft fra Faxe Ladeplads der har været med fra Hundetjenestens begyndelse.

Alf og Ayo

Alf Hemmingsen er forholdsvis ny i Hundetjenesten. Han træner sammen med sin 4-årige Border Collie Ayo. Han er lige blevet pensionist efter en lang tjeneste i Politiet.

- Jeg læste i avisen at Hundetjenesten søgte nye hunde og førere, og jeg talte med Matthias Gellert om opgaverne - og så meldte jeg mig, siger Alf Hemmingsen, som tilføjer at han vil være med til at gøre en forskel.

- Jeg tror det betyder utroligt meget for de pårørende, at der er en tjeneste som vores, der er klar til at rykke ud her og nu, når der er behov for det - og ikke efter 24 timer, slutter Alf.

Han regner ikke med at der går så længe inden han stiller op til certificering - det eneste der mangler er at Ayo lærer at halse konstant, når han har fundet en person.

Hunden skal nemlig blive ved personen og halse indtil føreren når frem - og da hunden søger selvstændigt, kan der være lang afstand mellem hund og fører - og så er det vigtigt den halser indtil man når frem.

Lise og Suka

Lise Høeg er også forholdsvis ny i Hundetjenesten. Hun har en blanding mellem er Golden Retriever og en Labrador. Suka hedder han, og han er godt seks år.

Til daglig arbejder Lise som instruktør i varmtvandsbassin - til gavn og glæde for mennesker med f.eks. gigt, rygproblemer eller andre skader.

Suka har altid været utrolig god til at bruge sin næse. Tidligere var det til sporsøg og Nosework Lise og Suka brugte tiden på, men nu er det personeftersøgninger der har førsteprioritet.

- Vi vil elske at komme ud for at hjælpe med at finde forsvundne mennesker, siger Lise der regner med at stille op til certificering næste gang der laves certificering.

Rigtige opgaver

„Hundetjenesten - Forsvundne Personer” er klar til at rykke ud på eftersøgninger, når pårørende ønsker det - men naturligvis kun hvis Politiet giver tilladelse til eftersøgning i et givent område.

Alle i Hundetjenesten arbejder frivilligt og helt ulønnet. Det er altså udelukkende lysten til at gøre en forskel, der driver værket.

DU kan læse mere om Hundetjenesten på hundetjenesten.nu

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst