Haslevit medforfatter på „12 snørklede stier...”

Onsdag 4. marts 2020 kl. 10:03

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslevit medforfatter på „12 snørklede stier...”
Rikke Marie Mattsson medforfatter til „12 snørklede stier - unges vej mod arbejdslivet”

Haslevit medforfatter på „12 snørklede stier...”
„12 snørklede stier - unges vej mod arbejdslivet”
Søndag den 22. marts fra kl. 14 til 16, kan du komme til bogrelease på Haslev Bibliotek.

Her kan du møde forfatterne til bogen „12 snørklede stier - unges vej mod arbejdslivet”, der handler om unge og deres uddannelsesvalg.

En af forfatterne, Rikke Marie Mattsson, som selv er uddannet folkeskolelærer og pædagogisk sociolog, er opvokset og bosat i Haslev og hun fortæller, at rigtig mange unge er bekymrede for fremtiden og valg af uddannelse.

Bogen er en række portrætter af unge, der ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet, men alligevel er endt et godt sted i livet. Bogen henvender sig både til unge og deres forældre.

I dag er langt de fleste forældre meget engagerede i de unges liv, og det kan give anledning til bekymring, når de unge skal foretage valg, og føler sig pressede til at tage store beslutninger. Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvordan vil jeg leve mit liv? Hvordan bliver min fremtid?

Dette er nogen af de spørgsmål, som forældre rigtig gerne vil hjælpe med, men det kan være svært at rådgive de unge.

Rikke Mattsson og hendes medskribenter er selv forældre, og de savnede en bog, der kunne læses af både unge og forældre; En bog der ikke kom med gode råd, men snarere gav forståelse og indsigt i alle de forhold, der påvirker de unge i dag.
Bogens vigtigste budskab til både unge og forældre er, at det nok skal gå. Det er helt ok at være i tvivl om, hvad du vil i dit liv, så længe du ikke fortvivler, og det er her forældrene kan spille hjælpsom rolle, fortæller Rikke.

Søndag den 22. marts, kan du komme til bogrelease på Haslev bibliotek og høre de tre forfattere fortælle om baggrunden for bogen, og hvordan de har arbejdet med portrætterne af de unge.

Bogen er netop udgivet på forlaget Bogskabet og på dagen kan du købe bogen til en særlig release-pris.

Der bliver desuden sørget for et lille glas og lidt god musik fra to lokale musikere Sigurd Brønnum og Thomas Mattsson. Arrangementet er gratis for alle og skabt i samarbejde med Haslev Kulturgruppe.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sejre og nederlag til Faxe
- Sommercafé i Haslev Kirke med højskolesang
- Få dit arrangement på hjemmesiden haslev150.dk
- Røveri i Haslev i går
- Novo Nordisk Fonden støtter Hylleholt-lærers udviklingsarbejde
- Helende sommermorgener i Terslev Kirke
- Ny chef for kommunens Center for Sundhed & Pleje
- Så kom juniorerne i gang i Rønnede Golfklub
- Fantastiske oplevelser til halv pris hele sommeren
- Sam’s Pizza - nyt spisested i Haslev
- Veras Verden fejrer 1 års fødselsdag i weekenden
- Hils på Linse Kessler i Boghuset i Faxe
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst