Ministeren: BRT bliver dyrere end nye skinner

Torsdag 20. februar 2020 kl. 11:40

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ministeren: BRT bliver dyrere end nye skinner
Benny Engelbrecht - Foto Steen Brogaard

Østbanen: Folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel (Konservative)) har den 12. februar 2020 stillet trafikministeren følgende spørgsmål:

„Vil ministeren redegøre for, hvorfor en BRT-løsning på Østbanen overhovedet er accepteret som en mulig løsning på Østbanens problemer, når det er kendt viden, at en BRT-løsning i Aalborg koster 525 mio. kr. for en strækning på 11,3 km, mens en BRT-løsning på Østbanen med en strækning på 50 km må forventes at koste væsentlig mere end de 660 mio. kr., en renovation af skinnerne på Østbanen vil koste?

Svar fra Trafikminister Benny Engelbrecht:

Citat: De indledende beregninger der er foretaget af projektet, tyder på, at omkostningen til en ombygning af Østbanen til grøn BRT vil koste mere end 660 mio. kr. Anlægsomkostningerne ved en renovering eller en omlægning er dog kun en del af banens samlede økonomi.

Der forventes således at være væsentlige besparelser på vedligehold og drift af banen ved en omlægning. Det gælder både, hvis man omlægger til almindelig grøn højklasset BRT eller førerløs drift.

Perspektivet er derfor, at der på Østbanen på den lange bane kan frigøres et betydeligt økonomisk råderum med en grøn BRT-løsning, som eksempelvis kan anvendes til at øge serviceniveauet. Der opnås altså potentielt mere og grønnere kollektiv trafik på Østbanen for de samme eller færre penge.

Der er dog kun tale om indledende beregninger, og det er også præcis derfor, at der er igangsat en forundersøgelse, som skal vurdere om projektet er relevant og rentabelt at gå videre med.

Undersøgelsen af en grøn BRT-løsning kommer til at køre parallelt med en undersøgelse af sporrenovering af Østbanen. Når resultaterne fra de to undersøgelser foreligger, vil det være Region Sjælland, der træffer en endelig beslutning om, hvilken løsning de ønsker at gå videre med.

Citat slut.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Danmarks bedste romkugler er kommet til Hesede Hovedgård
- 300 synsprøver klaret på tre dage - i Gambia
- Heidis kontakt til sine elever går nu via chatforum
- Bøgerne til den afgørende SRP blev fanget på Haslev Bibliotek
- Y’s Men aflyser cykelløb
- Jo, der er stadig fartkontroller
- To lokale valgt til Møns Banks repræsentantskab
- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst