Tilbygning til Kirkehuset i Haslev indvies på søndag

Onsdag 26. februar 2020 kl. 11:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sådan tager tilbygningen sig ud

På søndag indvies tilbygningen til Kirkehuset i Haslev. Det sker efter gudstjenesten der starter kl. 10.30 - så nok omkring kl. 11.45 kan man tage tilbygningen i nærmere øjesyn.

Tilbygningen, der er på godt 200 kvadratmeter, har stået på ønskesedlen i flere år. faktisk lige siden man opførte Kirkehuset i 2011/2012. Den gang var det nemlig meningen at der skulle have været kælder under en del af bygningen - men det kom der ikke.

Kirkens administrationschef Bent Skovbo Hansen fortæller at man måtte droppe kælderen, da man ved byggeriets start i 2011 stødte på en underjordisk kilde, der umuliggjorde, at der blev bygget kælder under Kirkehuset.

Og lige siden har man altså manglet lokaler, men nu er de der så. Tilbygningen rummer faciliteter for medarbejdere ved kirkegården, et mindre depot og et undervisningslokale.

Dette undervisningslokale skal bruges til minkkonfirmander, juniorkonfirmander og „rigtige” konfirmander. Det er indrettet efter alle kunstens regler, med rigelig udlufting og gulve der er nemme at rengøre, så man uden problemer kan sidde og male, eller lave andre ting der kan efterlade mærker på gulvene.

Det er Rønnow-Arkitekterne der har tegnet tilbygningen - og det var også dem der tegnede første etape af Kirkehuset. Hansen & Andersen fra Næstved er hovedentreprenør - og arbejdet bliver afleveret til tiden.

Prisen for tilbygningen er 7 millioner kroner - penge som Haslev Kirke har sparet op gennem årene.

Der foregår enormt mange ting, for alle aldersgrupper, i Kirkehuset i Haslev. Bent Skovbo Hansen fortæller at der på en uge kommer op til 800 mennesker i huset, og at der er ansat 19 mennesker ved Haslev Kirke.

Hvordan tilbygningen tager sig ud, kan man altså se efter gudstjenesten på søndag.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Genbrugspladser åbner igen - men...
- Det var ligegodt pokkers
- Aflysninger
- Politiet advarer mod Corona-svindel
- Hør de lokale præster i Radio Rollo
- Hanne vil gerne sige tak - men til hvem?
- Flere smittefrie konsultationer på vej i Region Sjælland
- Ny køreplan for Østbanen
- Faxe Kommune og Business Faxe i tæt dialog
- Ny hjemmeside fra FaxeHandel
- Præstens Klumme: Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære løsninger
- Per er ny vinmand hos Meny i Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst